Hospitaler bestormes af folk, der vil hjælpe: »Det er stilhed før stormen«

Lysten til at hjælpe på landets sygehuse er massiv, melder regionerne. På to dage modtog Region Hovedstaden 2.500 ansøgninger fra personer med en sundhedsfaglig uddannelse. »En opgave uden sammenligning med noget, vi har prøvet før,« siger regionsformand. Tirsdag aften havde næsten 10.000 meldt meldt sig

 
Coronavirussen har lukket Danmark ned. Her er et overblik over situationen. Video: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Alt imens antallet af coronasmittede fortsætter med at stige, bliver de danske hospitaler bestormet af personer, der tilbyder deres hjælp.

Særligt i Region Hovedstaden er ansøgere med sundhedsfaglig baggrund strømmet til, og bare to dage efter at have åbnet en særligt oprettet portal havde man modtaget næsten 2.500 ansøgninger.

Såvel statsminister Mette Frederiksen (S) som sundhedsmyndighederne har peget på, at presset på de danske hospitaler kan overstige alt, hvad vi har prøvet før, som følge af spredningen af coronavirussen.

Tusindvis af frivillige med en sundhedsfaglig baggrund har meldt sig til at hjælpe på hospitalerne. »Får epidemien fat, som vi godt kan frygte, bliver der et kæmpe pres på sundhedsvæsnet, og så er det helt afgørende, at vi har mulighed for at hive folk med den relevante faglige baggrund ind for at hjælpe os,« siger formand for Danske Regioner, Stephanie Lose (V). Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard.

Ligeledes har sundhedsminister Magnus Heunicke (S) lagt op til at aktivere nyligt pensioneret sundhedspersonale og studerende.

Landets fem regioner har desuden gennem de seneste dage efterlyst »coronaassistance«, der kan træde til, hvis man får brug for det.

Et ønske, der synes at have givet genlyd. Samlet er flere end 7.000 ansøgninger fra sundhedsfagligt uddannede og andre interesserede kommet til de fem regioner, viser en rundspørge, som Berlingske har foretaget mandag og tirsdag.

På et pressemøde tirsdag aften opjusterede sundhedsminister Magnus Heunicke (S) det samlede tal til 9.680 danskere.

Stephanie Lose (V), der er formand for Danske Regioner og desuden står i spidsen for Region Syddanmark, er både glad og taknemmelig over den store lyst til at bidrage.

»Får epidemien fat, som vi godt kan frygte, bliver der et kæmpe pres på sundhedsvæsnet, og så er det helt afgørende, at vi har mulighed for at hive folk med den relevante faglige baggrund ind for at hjælpe os,« siger hun til Berlingske.

Hun understreger, at behovet ikke er akut her og nu.

Mens tallet i rundspørgen fra Region Hovedstaden er 2.480 ansøgninger, havde Region Syddanmark mandag modtaget 532 ansøgninger og Region Sjælland ca. 700 – heraf omkring 100 fra studerende.

Og antallet stiger time for time, lyder meldingen fra regionerne.

»En opgave uden sammenligning med noget, vi har prøvet før«

Stephanie Lose påpeger, at folk med sundhedsfaglig baggrund i udgangspunktet vil blive honoreret med overenskomstmæssig løn. Der kan også blive tale om hjælp fra frivillige.

Et overblik over ansøgningerne viser, at der er tale om alt fra sygeplejersker, jordemødre og læger til bioanalytikere, sosu-assistenter og lægesekretærer.

I Region Nordjylland har man modtaget 1.283 ansøgninger på et døgn.

»Det er meget flot, at så mange ønsker at hjælpe, hvor der er et behov,« siger regionsrådsformand i Region Nordjylland Ulla Astman (S) i en pressemeddelelse.

»Det er alle typer af faggrupper, der melder sig, og aldersvidden strækker sig fra 17 til 71 år. Det vidner om, hvor bredt ønsket om at hjælpe er,« siger Ulla Astman.

Region Midtjylland oprettede en »coronajobbank« i fredags og havde mandag morgen modtaget 2.776 ansøgninger.

Ifølge formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose, er man nødt til at forberede sig på et scenarie, hvor op mod 60.000 danskere kan komme i kontakt med sundhedsvæsenet, og af dem kan 12.000 komme på sygehuset – heraf 3.000 på intensivafdelinger.

»Helt grundlæggende håber vi rigtig meget, at det ikke bliver så voldsomt, som vi ser i Italien og Kina, men vi må også sige, at Sundhedsstyrelsens prognoser regner med, at i en pandemisituation vil ti procent blive smittet. Så taler vi om mange tusinde mennesker, og så er det en opgave, som er meget voldsom og uden sammenligning med noget, vi har prøvet før,« siger Stephanie Lose, der vurderer, at det lige nu er »stilhed før stormen«.

»Så håber vi, at stormen ikke bliver for voldsom, men det er i løbet af få uger, vi står i et scenarie, hvor vi kan få rigtig, rigtig travlt,« siger hun.

Ros fra Danske Patienter

Hos Danske Patienter har direktør Morten Freil kun rosende ord at sige om de mange positive tilkendegivelser fra ansøgerne.

»Det er imponerende, at der er så stor vilje til at gøre en ekstra indsats. Vi kan havne i en alvorlig situation, så stor ros til regionerne og til de mennesker, der melder sig under fanerne for at hjælpe, så patienterne i risikogrupper kan få den nødvendige behandling,« siger Morten Freil.

Spørgsmålet er, om de er tilstrækkeligt godt klædt på. Hvor vanskelig er opgaven på en intensivafdeling?

»En sygeplejerske er ikke bare en sygeplejerske. På en intensivafdeling vil der være situationer, hvor der skal specialiseret arbejdskraft til at udføre opgaven. Så man skal ikke benytte en pensioneret sygeplejerske, der har arbejdet hele sit liv på et plejehjem, i en nøglefunktion på en intensivafdeling,« siger Morten Freil og fortsætter:

»Men vi tror på, at der er mange steder, hvor de nye kan hjælpe som assistance. Det vil være en faglig vurdering, og vi har tiltro til, at man på hospitalerne kan sikre, at de gør gavn, uden at det går ud over patientsikkerheden,« siger Morten Freil.