I Holland har de et kriminalitetsproblem.

Det er godt nok ikke et helt almindeligt kriminalitetsproblem - faktisk er det i traditionel forstand slet ikke et problem, snarere det modsatte.

Men fordi kriminaliteten over de seneste år er faldet, står en tredjedel af alle fængselsceller i landet tomme. Og for at undgå at måtte lukke fængsler og fyre fænsgelspersonale, har den hollandske regering derfor indgået aftaler med både Belgien og Norge om, at de to lande sender visse indsatte til Holland for at afsone deres straf.

Dermed kunne Holland passe godt som aftager for de udenlandske kriminelle, som Søren Pind i dagens Berlingske foreslår at sende ud af Danmark for at afsone den fængselsstraf, de er blevet idømt som følge af kriminalitet begået herhjemme. Det skal for eksempel ske ved at købe sig adgang til pladser i et udenlandsk fængsel.

Den danske justitsminister har siden sin tiltræden sidste sommer haft embedsværket i Justitministeriet til at arbejde med muligheden for afsoning i udlandet. Og nu er en række juridiske spørgsmål blevet afklaret, hvorfor Søren Pind kan gå videre med planerne, der nyder bred opbakning i den borgerlige del af Folketinget.

»Vi har haft belgiske indsatte i et fængsel i den sydlige del af Holland siden 2011. Og siden 2015 har vi haft afsonere fra Norge i et fængsel i den nordlige del af Holland,« fortæller Jaap Oosterveer, der er talsmand for den hollandske justitsminister Ard van der Steur, da politiko.dk fanger ham og spørger til de hollandske aftaler.

»Vi har en masse tomme celler i hollandske fængsler, fordi kriminaliteten er faldet. Faktisk er mere end en tredjedel af cellerne tomme. Derfor har vi lavet aftaler med både Belgien og Norge,« siger Jaap Oosterveer, der understreger, at der ikke er eller har været nogen formel kontakt mellem de danske og hollandske myndigheder om muligheden for også at lave en aftale med Danmark.

»Vi tjener ikke penge på de her aftaler«

I første omgang vil Søren Pind have, at udenlandske kriminelle med en udvisningsdom skal kunne sendes ud af landet. Men på sigt ser justitsministeren gerne, at princippet kan omfatte alle udenlandske kriminelle.

Over for Berlingske er han mere optaget af muligheden for at sende udenlandske kriminelle til Østeuropa end til Holland.

»Den der skal operere det, skal jo også kunne tjene penge på det,« siger Søren Pind som begrundelse.

Men i Holland tager de ikke penge for at have udenlandske fanger gående i deres fængsler, siger talsmanden for den hollandske justitsminister.

»Vi tjener ikke penge på de her aftaler. Vi sender udgifterne til Belgien og Norge, der så betaler, men det koster ikke noget at leje vores fængsler,« siger Jaap Oosterveer.

»Vi gør det, så vi kan holde fængsler åbne, som vi ellers måtte lukke, og for at sikre de hollandske job,« siger han.

»I fængslerne er det henholdsvis belgiske og norske regler, der gælder. Fængselsdirektørerne er belgiske og norske, men ellers er personalet hollandsk,« siger han.

Jaap Oosterveer understreger, at han ikke er i en position, hvor han kan eller vil tage stilling til, om Holland kunne være interesseret i at lave en aftale med Danmark også.

»Vi er altid parate til at tale med andre lande og fortælle om vores erfaringer med udenlandske kriminelle. Men hvis Danmark er interesseret i at lave en aftale med Holland, så må de tage kontakt til den hollandske regering, fordi det vil være en politisk beslutning,« siger han.

I Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse var der pr. 1. januar 2016 i alt 2.079 indsatte, der afsonede en dom. Heraf var 387 registreret med et andet statsborgerskab end dansk. Af dem havde ca. halvdelen en udvisningsdom. Det svarer til, at 27 pct. af de indsatte i danske fængsler er udenlandske kriminelle. Kun 30 udvisningsdømte sendes i gennemsnit tilbage til deres hjemlande om året.