Holland frygter triumf for Geert Wilders

Hollænderne har som de første indledt Europaparlamentsvalget. Geert Wilders parti spås et godt valg.

Geert Wilders i det hollandske parlament. Hans parti står til at vinde tre mandater i EU-parlamentet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Robin Utrecht
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BRUXELLES: Hollænderne har som de første europæere indledt stemmeafgivningen ved valget til Europa-Parlamentet. Sammen med Storbritannien stemmer Holland i dag, Irland fredag og resten af EU-landene i weekenden.

Politiske kommentatorer i Holland peger på, at valget til Europa-Parlamentet har været domineret af den langvarige debat i det hollandske samfund om indvandring, og at det yderste højre vil profitere heraf.

Geert Wilders højreradikale ”Parti for Frihed” (PVV) står til at vinde tre ud af de 25 hollandske pladser i Europa-Parlamentet på et budskab om, at indvandring skal standses, og at udviklingen af det europæiske samarbejde skal være langsommere.

Mat valgkamp
Geert Wilders var også en af de hårdeste kritikere af EU-forfatningen, som de hollandske vælgere stemte nej til i 2005.

Siden har han forsøgt at sprede sit budskab om, at indvandring fra islamiske lande er den største trussel mod Europas fremtid, i andre europæiske lande. Sidste år blev han af de britiske myndigheder forbudt indrejse i Storbritannien med den begrundelse, at han ville propagandere for en racistisk politik.

Da Holland ledes af en bred koalition af krist-demokrater og socialdemokrater har valgkampen ellers været mat. Ved sidste valg til Europa-Parlamentet i 2004 stemte kun 39 procent af de hollandske vælgere, hvilket var bundrekord i Vesteuropa sammen med Storbritannien.