Måden, vi taler om mistrivsel på, er en del af det, som regeringens Trivselskommission arbejder på. Det fortæller formand Rasmus Meyer seks måneder inde i forløbet i et interview med Altinget.
Knap halvdelen af unge i alderen 16 til 25 år er ramt af en grad af mistrivsel, mens flere og flere føler sig ensomme.
Men hvordan kan det være?
Det spørgsmål er en såkaldt Trivselskommission i gang med at finde ud af.
Nu her – seks måneder inde i processen – løfter formand Rasmus Meyer, der til daglig er forstander på Krogerup Højskole, sine tanker om projektet.
»Jeg tror, vi som samfund er nødt til at korrigere den forestilling, at det er muligt at gå igennem tilværelsen, uden at det gør nas. Den har vi givet en hel generation af børn og uge. Men det lader sig ikke gøre,« siger han i et interview med Altinget.
Problemet opstår, når modgangen indtræffer, og de unge kun har »sundhedsvæsenets diagnostik« som sprog for det, de oplever.
De mangler simpelthen – ifølge Rasmus Meyer – ord for, hvordan de oplever de udfordringer, de står over for.
Kommissionen, som Rasmus Meyer står i spidsen for, skal komme med anbefalinger, der »understøtter børn og unges trivsel, myndiggørelse og livsmod«.
Projektet startede i august sidste år, og anbefalingerne skal først ligge færdigt i udgangen af 2024.
Allerede nu slår formanden dog fast, at diskussionen om »mistrivsel« er ved at gå i stå, fordi definitionen er for bred.
En del af kommissionens arbejde bliver derfor at skabe nye definitioner. For hvad er mistrivsel, hvad er ikke, og hvad er derimellem?
Spørger man kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) er kommissionens arbejde »nok en af regeringens allervigtigste opgaver«.
Sådan sagde han i et interview med Ritzau, da projektet blev annonceret.
Her opfordrede han til at hente inspiration i de fællesskaber, der fungerer, og hvor unge trives, når det kommer til ensomhed.
