Højere beskæftigelse for indvandrere udgør milliardpotentiale

Hvis indvandrere i lige så høj grad som personer med dansk oprindelse var i arbejde, ville samfundets pengekasse vokse med et tocifret milliardbeløb årligt, viser nye beregninger fra Finansministeriet. Ifølge Venstre vil skattelettelser og kontanthjælpsloft kunne få flere indvandrere i job.

Kun godt halvdelen af indvandrerne i Danmark er ligesom Alaa Nourldeen, der oprindeligt er fra Syrien og her gør rent i togene ved Dybbelsbro Station for ISS, i stand til at forsørge sig selv. Arkivfoto: Morten Germund Fold sammen
Læs mere

Forestil dig et tankeeksperiment på det danske arbejdsmarked: En situation, hvor indvandrere i den arbejdsdygtige alder i lige så høj grad som folk med dansk oprindelse er i arbejde.

I dag er det langtfra tilfældet. I 2011 var 51 pct. af indvandrerne i alderen 15-64 år beskæftiget, mens det samme gjaldt 72 pct. af de jævnaldrende danskere. Men kunne scenariet gøres til virkelighed, ville statskassen høste 27 milliarder kroner årligt på den strukturelle saldo, viser nye beregninger fra Finansministeriet.

Hypotetisk set ville den samlede beskæftigelse stige med ca. 80.000 personer – tallet dækker bl.a. over et forudsat fald i antallet af modtagere af overførselsindkomster på ca. 35.000 personer. Det største potentiale ville kunne hentes blandt ikke-vestlige indvandrere: Ifølge Finansministeriets beregninger ville effekten ligge på 23 mia. kroner årligt, hvis denne gruppe havde samme beskæftigelsesfrekvens som personer med dansk oprindelse.

I beregningerne, der er et svar til Folketingets udvalg for udlændinge- og integrationspolitik, fastslår finansminister Bjarne Corydon (S) imidlertid, at det »ikke kan anses for realistisk« at opnå samme erhvervsdeltagelse for indvandrere som for de 15-64-årige af dansk oprindelse, bl.a. fordi det »reelt forudsætter samme sprogkundskaber og uddannelsesniveau«.

Brug for både pisk og gulerod

Venstres integrationsordfører, Martin Geertsen, erkender, at potentialet aldrig vil kunne indfries fuldt ud, men er alligevel overrasket over, hvor mange penge der kan hentes ved blot en smule bevægelse i den rigtige retning.

»Kan man bare nå et stykke ad vejen og få de ikke-vestlige indvandrere op i retning af vestlige indvandrere, så er der her et potentiale på op til 17 milliarder, hvilket svarer til en lille Storebæltsbro hvert år. Det er rammen, og henter man bare to, fire eller seks milliarder hjem, har vi forbedret de offentlige finanser i en retning, så vi enten kan sænke andre skatter eller bruge pengene på øget velfærd. Det kan simpelthen ikke betale sig ikke at gøre noget ved denne problemstilling,« siger han.

Konkret peger han på, at problemet skal adresseres med en todelt indsats: Et nyt kontanthjælpsloft som pisken og skattelettelser i bunden som guleroden, der samlet skal øge incitamentet til at arbejde og dermed også få flere indvandrere i arbejde.

»Jeg tror, at enhver indvandrerfamilie selvfølgelig vil have en bestræbelse på at forsørge sig og sine, og så må vi tage nogle redskaber i brug, der gør dét mere attraktivt, og her er kontanthjælpsloft og skattelettelser i bunden måden at gøre skellet mellem ikke at have et arbejde og have et arbejde større,« siger han.

Fremadrettet handler det også om, at Danmark mere selektivt skal udvælge hvilke indvandrere, der får lov at komme til landet, så det bliver en gruppe, der er lettere at integrere, fastslår Martin Geertsen og tilføjer, at Venstre vil komme med et konkret udspil på det område senere på året.

Mennesker skal behandles forskelligt

Hos Socialdemokraterne tror beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen imidlertid ikke på en effekt af Venstres kontanthjælpsloft. Han har derimod tillid til, at den kommende beskæftigelsesreform, som regeringen har fremlagt et udspil til, vil ramme lige præcis gruppen af indvandrere, der i dag kan have svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.

»Vi mennesker skal behandles på forskellig måde for at komme i arbejde. Nogle skal i uddannelse, nogle har sociale problemer, andre har sundhedsproblemer, og ser man på denne her gruppe, kan der også være noget kulturelt og sprogbarrierer. Nu skal jobcentrene og a-kasserne lige præcis til at kigge individuelt på de her mennesker, og det tror jeg er den bedste måde til at få dem i gang. Det sker ikke ved at gøre dem fattigere,« siger han.

Leif Lahn Jensen medgiver, at et nyt beskæftigelsessystem ikke vil løse alle problemer – men det kan i første omgang betyde, at langt flere indvandrere vil blive klædt bedre på til varigt arbejde på det danske arbejdsmarked.

»Der vil altid være nogle, der ikke kan komme i arbejde, og det kan godt være, at mange af de her mennesker ikke kommer i fuldtidsbeskæftigelse lige nu, men kan vi få dem i uddannelse og få dem tættere på arbejdsmarkedet, er det jo første skridt,« siger han.

Drengene er for dårligt uddannet

Også i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) lyder mantraet om uddannelse fra chef- analytiker Erik Bjørsted. Rådet har tidligere udarbejdet analyser over netop potentialet ved en højere beskæftigelse blandt indvandrere og efterkommere – og mens chefanalytikeren fastslår, at der er økonomiske gevinster at hente, advarer han imod at tro, at det ligger lige om hjørnet.

»Der er et potentiale, men det er ikke realistisk at tro, at det kan gennemføres fra den ene dag til den anden,« siger han og uddyber:

»Det typiske problem er, at mange ikke-vestlige indvandrere ikke har så godt et uddannelsesnivau. Cirka hver tredje indvandrerdreng kommer ikke længere end folkeskolens afgangseksamen, og det er ikke holdbart på det arbejdsmarked, vi har i øjeblikket. Så det er klart, at man må fokusere på at øge uddannelsesniveauet, men det er en gevinst, der først vil vise sig efter noget tid,« siger han og peger også på, at det også kan handle om at sikre et lavere frafald fra især de erhvervsfaglige uddannelser.