Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
En undersøgelse foretaget af Gallup for Berlingske viser, at 41 pct. af LO’s medlemmer støtter blå blok.
På HK’s hjemmeside møder man skiltet ”STOP forringelser af efterlønnen”, og selvom HK afskaffede den økonomiske partistøtte i 2005, indgik fagforbundet senest i 2007 i et politisk samarbejde med Socialdemokraterne.
- Jeg kan ikke mindes, at jeg sagde ja til at sværge evigt troskab til Socialdemokraterne, da jeg meldte mig ind i HK. Men det føles efterhånden sådan, siger sekretær og medlem af HK Lena Baunsgaard i dag i Berlingske.
Hun stemmer selv på Venstre.
Støtter oppositionens holdninger
Det overrasker ikke HK’s formand, Kim Simonsen, at mange af LO’s medlemmer stemmer borgerligt.
Der har i lang tid været stor politisk spredning blandt medlemmerne, og derfor støtter HK ikke længere Socialdemokraterne gennem partistøtten, forklarer han.
- Vi har da støttet oppositionen holdningsmæssigt, men ikke økonomisk, siger Kim Simonsen.
Kan I forsvare den holdningsmæssige støtte, når mange af jeres medlemmer tilsyneladende ikke støtter oppositionens holdninger?
- Jeg har ikke mødt et eneste medlem, som er uenig med mig i, at det er for dårligt, at der skæres ned på uddannelse. Vi er jo en snæver interesseorganisation i HK, så derfor varetager vi kun vores medlemmers interesse. Det, vi prøver på at forsvare, er efterløn, uddannelse, arbejdsmiljø og ligestilling, siger han.
Nyrup fik heller ingen opbakning
Formanden understreger over for B.dk, at HK ikke er noget politisk parti, men en interesseorganisation.
Hvis I ikke er et politisk parti, hvordan kan det så være, at I politisk støtter Socialdemokraterne og rød blok?
- Vi støtter sådan set også holdningsmæssigt den borgerlige regering, når den laver nogle gode forslag. At den så ikke lige har lavet nogle gode forslag for nylig, det er så en anden side af sagen, siger formanden.
Han fremhæver, at det ikke altid er blå blok, som fagforeningerne tager afstand fra.
- Tror du, at Poul Nyrup syntes, at vi støttede ham i sin tid, da han reducerede efterlønnen? Det gjorde han vist ikke, siger Kim Simonsen.