Hjort tror på finanslov: »Sidste år på denne tid så det også rimelig broget ud«

Finansminister Claus Hjort Frederiksen brugte fem gange så lang tid på at »uddybe« statsministerens 2025-præsentation, da han i dag præsenterede regeringens finanslovsforslag. Det tog ham 6 minutter at gennemgå regeringens prioriteringer for statens husholdningsbudget for næste år.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) fremlægger regeringens forslag til finanslov. Fold sammen
Læs mere
Foto: "lafur Steinar Gestsson
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Normalt er regeringens finanslovsforslag det politiske efterårs helt store slagnummer og det, der sætter dagsordenen for de efterfølgende måneder.

I dag spiller finansminister Claus Hjort Frederiksens præsentation af udkastet til statens husholdningsbudget for næste år dog andenviolin i forhold til statsministeren pressemøde i Statsministeriets Spejlsal, hvor Lars Løkke Rasmussen fra klokken 10 fremlagde regeringens udspil til den længe ventede 2025-plan. Den plan, der afgør, om regeringen overlever efteråret.

Den rollefordeling blev tydelig for enhver, da finansministeren brugte de første 30 minutter af sit pressemøde i Finansministeriet i dag på at »gå lidt mere i dybden med regeringens helhedsplan og de udfordringer, vi står over for som samfund.«

Men. For der er trods alt et men.

Finansministerens traditionsrige fremlæggelse af regeringens finanslovsudspil er dog også i dag en vigtig begivenhed med en kræftplan IV, en redningsplan for Skat, et klippekort til ekstra hjælp for alle plejehjemsbeboere, en sikkerhedspulje, der skal sikre Danmark mod terror og en række andre politiske prioriteringer for adskillige milliarder kroner.

De ting gennemgik finansministeren på sit pressemøde. En finanslovsgennemgang, der blot tog Claus Hjort Frederiksen seks minutter.

»Regeringens prioriteter på årets finanslov er klare. Det er en ansvarlig ramme, og alle initiativer er finansieret krone for krone,« sagde Claus Hjort Frederiksen, da han skiftede fokus fra 2025-planen til finanslovsudspillet.

Claus Hjort: Jeg tror på, at vi får en aftale

Og så var turen kommet til indholdet. Et indhold, der for en stor dels vedkommende er blevet lækket til diverse medier.

Claus Hjort Frederiksen fremhævede både kræftplan IV, sikkerhedspuljen, Skat-redningsplanen, opprioriteringen af daginstitutionerne og henviste til, at »regeringens stramme, konsekvente og realistiske udlændingepolitik« har betydet, at udgifterne til asyl og integration er ca. 3 mia. kr. lavere i 2017, end det var forventningen på sidste års finanslov.

Og finansministeren gjorde det i dag klart, at han er fortrøstningsfuld i forhold til at finde et flertal for både finanslov og 2025-plan i løbet af efteråret.

»Sidste år ved denne tid så det også rimelig broget ud med hensyn til finansloven. Men vi fik en aftale igennem, og det forudsætter jeg også, at vi gør i år,« sagde Claus Hjort Frederiksen og fortsatte:

»Jeg har en tro på, at ansvarlige partier har den ambition, at vi skal tale os til rette om noget, når man først kommer ind ved bordet og deltager i forhandlingerne.«

»Jeg forestiller mig jo heller ikke, at jeg kan få alle mine ting igennem. Det her er vores udspil, og så må vi tage forhandlingerne,« sagde Claus Hjort Frederiksen.

Men, understreger Claus Hjort Frederiksen. Tidsplanen for forhandlingerne er ikke uden bagkant. Og hvis ikke parterne er kommet i mål til november, vil regeringens udspil være Venstres valgoplæg. Han sætter deadline til »medio november«.

»Førsteproritet er at lave en samlet aftale. Blå blok er regeringens parlamentariske grundlag. Med vi vil arbejde meget energisk for, at andre partier kommer med i aftalen,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Det vil regeringen bruge penge på:

  • Kræftplan. Regeringen vil afsætte samlet set 1,5 mia. kr. i perioden 2017-2020 til en ny kræftplan.
  • Plejehjem. Regeringen vil afsætte 180 mio. kr. årligt fra 2017 og frem til »øget livskvalitet og selvbestemmelse for landets plejehjemsbeboere«.
  • Daginstitutioner. Regeringen vil afsætte 580 mio. kr. over fire år til daginstitutionsområdet, »så både trivsel og læring øges for det enkelte barn«.
  • Pulje til svage kommuner. Regeringen vil oprette en særtilskudspulje på 300 mio. kr. »målrettet kommuner med vanskelige økonomiske vilkår«.
  • Genopretning af Skat. Regeringen vil afsætte 6,8 mia. i perioden 2017-2020 til at styrke det skandaleramte skattevæsen. Allerede i 2017 vil regeringen afsætte 1,3 mia. kr.
  • Sikkerhed. Regeringen vil i alt afsætte 2,2 mia. kr. frem mod 2020 til en ny sikkerhedspulje til bekæmpelse af bl. a. terror og en styrkelse af forsvaret og politiet. Kun 100 mio. kr. afsættes til næste år.
  • Ungdomskriminalitet. Regeringen vil afsætte 70 mio. kr. årligt til en indsats mod ungdomskriminalitet.
  • Højere straffe. Regeringen vil afsætte 90 mio. kr. fra 2017 til 2020 til en pulje, der skal bruges til at skærpe straffene for kriminalitet. Regeringen vil bl.a. hæve straffen for grov gruppevold med en tredjedel.
  • Nærområderne. Regeringen vil afsætte yderligere 1 mia. kr. i 2016 og 2017 til at øge indsatsen i nærområderne. Disse penge kommer fra mindre udgifter end ventet på udlændingeområdet.
  • Veteraner. Regeringen vil afsætte 20 mio. kr. frem mod 2019 til at styrke indsatsen for danske veteraner.
  • Infrastruktur. Regeringen vil afsætte 525 mio. kr. frem mod 2020 til en udvidelse af E45 mellem Aarhus S og Skanderborg S. Derudover vil regeringen fremrykke Storstrømsbroen og iværksætte en forundersøgelse af en østlig ringvej/havnetunnel i København.
  • Trecifret millionbeløb til diplomati. Udenrigsminister Kristian Jensen har fået lov at afsætte millioner til en styrkelse af »det klassiske diplomati« og det danske udenrigsarbejde.

Det vil regeringen tage penge fra:

  • Udlændingeområdet: Regeringen nedjusterer det forventede antal asylansøgere. I stedet for 25.000 asylansøgere i 2016, forventer regeringen 10.000. I 2017 og i årene derefter forventes ligeledes 10.000 asylansøgere. Dette nye skøn betyder, at udgifterne på asyl- og udlændingeområdet i 2017 vil være op imod 3 mia. kr. lavere end forventet. 1,1 af de sparede milliarder overføres dog til udviklingsbistand.
  • Offentlige midler: Regeringen har gennemført analyser på en række områder, som ifølge regeringen åbner muligheder for effektiviseringer i det offentlige. Bl.a. mener regeringen at kunne spare 15 mio. kr. i 2017 og 2018 på Erhvervsstyrelsen, 50 mio. kr. i 2017 stigende til 125 mio. kr. i 2020 på Banedanmark, ligesom taksterne for salærer til forsvar i straffesager bliver reduceret.
  • Uddannelse: Regeringen vil spare penge på uddannelsesområdet gennem effektiviseringer. Tiltagene frigør 140 mio. kr. i 2017 og knap 250 mio. kr. i 2018 og årene frem. Regeringen lægger bl.a. op til at sætte ydelsen ned for elever på produktionsskoler og sætte et loft over statstilskud til efterskoleophold samt skære i diverse bevillinger til videregående uddannelser.
  • Sygedagpenge: Regeringen vil spare 22 mio. kr. i 2018 og 27 mio. kr. fra 2019 og frem ved at stramme reglerne for sygedagpenge, så det ikke er muligt for sygedagpengemodtagere at optjene ret til ferie.
  • Bloddonation: Regeringen vil indføre en ny screeningsmetode i forbindelse med bloddonationer, kendt fra Sverige, Norge og Island, som ifølge regeringen kan spare det offentlige for 27 mio. kr. i 2017 og 32 mio. kr. årligt fra 2017 og frem.