Hjort: Regeringens løfter vil blive indløst langsommere

Det vil komme til at tage en hel del længere tid, før V-regeringens valgløfter bliver gennemført, erkender finansministeren. Han beskylder sin forgænger for at »photoshoppe« økonomien.

Claus Hjort Frederiksen fremlægger Økonomisk Redegørelse og regeringens kasseeftersyn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Finansministerens netop fremlagte kasseeftersyn viser, at der er færre milliarder at gøre godt med, end Venstre havde regnet med før valget.

Helt konkret er der ifølge beregningerne behov for at stramme med tre milliarder kroner næste år. Og det vil gå ud over regeringens valgløfter, erkender finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) mandag på et pressemøde.

»Som ny finansminister har jeg en bunden opgave fra start: At nedbringe det strukturelle underskud, så vi ikke kommer på kant med budgetloven. Regningen for det er tre milliarder kroner i 2016. Det betyder, at der er meget smalle rammer for de kommende forhandlinger om finansloven. Det betyder, at tempoet, hvormed vi kan indfri vores valgløfter, bliver langsommere end ellers,« siger han.

Adspurgt om der dermed er ting, Venstre har lovet, som regeringen ikke når at gennemføre i denne regeringsperiode, lyder ministerens svar:

»Det rokker ikke ved det, vi har lovet. Vi vil ved finansloven leve op til vores løfte med hensyn til sundhed og ældre. Men det er klart, at når der mangler penge i kassen, må vi indse, at tempoet for realisering af vores valgløfter bliver langsommere end ventet.«

Ministeren tør dog godt satse på, at den smalle Venstre-regering når i hus med alle valgløfter:

»Jeg tror sådan set, at vi når det i valgperioden - men vi kunne have ønsket os at gøre meget mere i 2016 end det, vi rent faktisk har mulighed for.«

Hvilke valgløfter, der må vente med at blive indfriet, vil regeringen tage stilling til.

»Vi har prioriteret BoligJob-ordningen for eksempel. Vi starter med loft over kontanthjælp her i efteråret, og så skal vi i gang med skattelettelser i 2016. Og så i øvrigt hen ad vejen kunne lette skatten for erhvervslivet,« siger finansministeren.

Fra maj til august er de offentlige finanser svækket svarende til, at det strukturelle underskud er steget fra 0,5 procent til op mod 0,7 procent af bruttonationalproduktet, BNP. Dermed overstiger det budgetlovens grænse på 0,5 procent.

Et forhold, der får den nye finansminister til at beskylde SR-regeringen for at »photoshoppe« økonomien og fremstille »et skønmaleri« for vælgerne.

Claus Hjort Frederiksen vil dog ikke sætte tal på, hvor det strukturelle underskud vil ligge i regeringens finanslovsforslag. Men det bliver lavere end 0,5 procent.

»Selv om vi har nedjusteret væksten lidt, går det på den side stadig pænt fremad i dansk økonomi. Men de offentlige finanser er markant svækkede. Der er altså et todelt billede: Der er gang i hjulene i økonomien, men der er meget få penge tilbage i statskassen,« konkluderer Claus Hjort Frederiksen.

Regeringens finanslovforslag er forsinket på grund af det sene folketingsvalg, så forslaget forventes først fremsat i Folketinget til oktober. Det ventes, at forslaget bliver præsenteret i slutningen af september.