Hjernespecialister advarer politikere: Umodne elever tabes med karakterkrav

Drenges hjerner er længere tid om at modnes end pigers, og det kan spille ind på karaktererne i folkeskolen. Hjernespecialister råder derfor politikerne til at tænke sig grundigt om, inden der indføres karakterkrav på gymnasierne.

Læs mere
Fold sammen

Drenges hjerner modnes et til to år senere end pigers, og derfor råder hjernespecialister nu politikere til at tænke sig grundigt om, inden de indfører karakterkrav på gymnasiale uddannelser.

Forskellen på drenge- og pigehjerner kan nemlig spille ind på karaktererne i folkeskolen, og hvis karakterkravet indføres, kan det betyde, at kvikke elever bliver afskåret fra gymnasiet, skriver Politiken.

Ann Elisabeth Knudsen, som er forsker i neuropsykologi og gennem en årrække blandt andet har arbejdet med læring hos drenge og piger, er en af de specialister, der mener, at karakterkravet kan have konsekvenser.

»Nogle af drengene vil blive forhindret i at komme i gymnasiet, fordi de har fået lavere karakterer end pigerne, selv om de har potentiale til at klare sig godt,« siger hun til Politiken.

Derfor mener hun, at et eventuelt karakterkrav skal suppleres af en samtale.

På gymnasierne har man også erfaring med de kønsmæssige forskelle på eleverne, når de starter i gymnasiet, og derfor kalder formanden for Danske Gymnasier, Anne-Birgitte Rasmussen, karakterkrav som eneste adgangskrav for »snæversynet«.

Politikerne på Christiansborg forhandler i disse dage om adgangskrav til gymnasierne forud for en kommende gymnasiereform. Undervisningsminister Christine Antorini (S) går ind for et karakterkrav på 02, men finder et for højt krav »problematisk«, mens Venstre har spillet ud med et adgangskrav på 4.