Hizb ut-Tahrir: »Det er ikke noget, vi ligger søvnløse over«

DFs borgmester i København har bedt justitsministeren sikre kommuner mulighed for at sige nej til at udleje lokaler til »ekstreme« organisationer.

Talsmand Junes Kock ved et pressemøde i Nørrebrohallen med Hizb ut-Tahrir i Skandinavien. I baggrunden ses Elias Lamrabet, vicemedierepræsentant for Hizb ut-Tahrir i Skandinavien. Billedet er taget lørdag den 28. februar, 2015. Efter pressemødet holdt Hizb-ut Tahrir debatmøde i Nørrebrohallen oven på terrorangrebet i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I Hizb ut-Tahrir er man tilsyneladende ikke specielt nervøse over endnu et politisk forsøg på at forhindre organisationen i at leje kommunale lokaler fremover.

»Det er ikke noget, vi ligger søvnløse over,« siger talsmand Junes Kock:

»Det er ren symbolpolitik, for i praksis vil man ikke formå at forhindre os i at gøre vores arbejde. Vores tanker kan ikke stoppes, bare fordi man forbyder os at leje nogle lokaler«.

Københavns kultur- og fritidsborgmester, Carl Christian Ebbesen (DF), har opfordret justitsminister Søren Pind til følge op på de borgerlige partiers tidligere tilkendegivelse af at ville sikre kommunerne mulighed for at nægte udlejning af lokaler til »ekstreme foreninger«, herunder Hizb ut-Tahrir.

Det er »urimeligt, at Hizb ut-Tahrir skal være i kommunens lokaler,« siger borgmesteren i dag til Berlingske med henvisning til, at den omstridte organisation de seneste år har holdt stormøder i Nørrebrohallen.

I et fælles politikprogram fra sidste år erklærede V, LA, K og DF sig blandt andet enige i, at »kommuner altid skal kunne sige nej til at støtte foreninger eller f.eks. udleje lokaler, hvis det vurderes, at støtte eller udlejning modarbejder grundlæggende danske værdier som demokrati og ligestilling«.

En udelukkelse af Hizb ut-Tahrir fra kommunale lokaler vil kræve en lovændring, og justitsministeren oplyser til Berlingske, at han nu vil »drøfte« borgmesterens forslag med embedsværket.

Junes Kock fremhæver, at Hizb ut-Tahrir altid har optrådt som eksemplariske lejere over for kommunen, og han kalder DF-borgmesterens udmelding for »meningstyranni« og forsøg på »tankekontrol«.

»Det vil kun understrege vores pointe om, at alle de her demokratiske værdier kun er politiske værktøjer til at nå et bestemt mål og udelukke en gruppe,« siger Junes Kock.

Samme konklusion når ekspert i Hizb ut-Tahrir, lektor Kirstine Sinclair fra Syddansk Universitet, frem til. Ifølge Sinclair vil et nej til udlejning af lokaler eller bygninger blot bidrage til organisationens »selvforståelse som forfulgt og misforstået«.

»De vil opfatte det som hykleri. De er ikke en ulovlig organisation. De vil helt sikkert også argumentere for, at det er for at undertrykke dem. I første omgang vil de bare flytte deres arrangementer andre steder hen. De stopper ikke, bare fordi det bliver mere besværligt,« siger Kirstine Sinclair.

Hizb ut-Tahrir er det seneste år blevet diskuteret heftigt politisk, ikke mindst da alle partier i Folketinget udover Enhedslisten i februar udtrykte et ønske om endnu engang at lade Rigsadvokaten undersøge muligheden for at tvangsopløse organisationen. Et uladesiggørligt forslag, som jurister dengang kaldte for »et politisk slag i luften«.

Junes Kock, betyder det noget for jer, at jeres forhold til danske politikere er så dårligt?

»Det er ikke et problem for os. Vores arbejde i Vesten er at beskytte muslimernes identitet og påminde dem, hvad islam kræver af dem. Vores andet formål er at informere den ikke-muslimske befolkning om islam. Her er politikerne i en særlig kategori, men vi blander ikke tingene sammen; Martin, Mette, Jens, Peter og Henriette anser vi jo ikke for at være vores modstandere på nogen som helst måde. Men det er klart, at man kan godt have et anstrengt forhold til politikere, der bruger så meget af deres tid på at bekæmpe islam og muslimer med det ene og andet tiltag. Enten på kommunalt niveau med forskellige anti-radikaliseringsinitiativer eller på folketingsniveau med krige og bombardementer i den islamiske verden«.

Har I kigget indad og tænkt over, om der er noget, I selv kunne gøre for at få en bedre dialog?

»Jeg mener ikke, skylden ligger hos os, men til dels hos medierne og i særdeleshed hos politikerne, som forsøger at tegne et skræmmebillede af, hvem vi er, og hvad vi står for. For der ikke er plads til nuancer. Vi kigger altid indad, og vi er altid selvevaluerende. Når man har et projekt, der handler om at nå ud til folk med vores tanker, så er vi nødt til hele tiden at være kritiske omkring, hvordan folk tager imod dem. Men hvad angår danske politikere, så er der et bevidst ønske om at stigmatisere muslimer, og fordi vi er en markant stemme i debatten, bliver vi udset som nogen, man skal slå ned på.«