Historisk togplan udskudt

En politisk aftale om en modernisering af tognettet i Danmark må vente til 2014. Dansk Folkeparti er endnu ikke klar til at sætte sin signatur på regeringens milliardplan, der skal sikre timedrift mellem landets største byer

Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Regeringens togplan til en værdi af 28,5 milliarder kroner må vente til efter nytår, erfarer Berlingske.
Transportminister Pia Olsen Dyhr (SF) måtte her til aften sande, at hun ikke kunne få Dansk Folkeparti til at sætte sin signatur på en aftale om den såkaldte togfond.

Regeringens togplan indeholder en timemodel, hvor togpassagerne i fremtiden skal kunne transportere sig fra København til Odense på én time og mellem København og Aarhus på to timer. Det kræver ifølge regeringen en gennemgående elektrificering af jernbanen, et nyt jernbaneanlæg langs motorvejen på Vestfyn, en mere direkte forbindelse uden om Skanderborg og en ny togbro over Vejle Fjord.

Særligt den nye Vejle Fjord-bro har været en knast mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Broen har mødt stor lokal modstand, og Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, som er folketingskandidat i Vejle, har gjort det klart, at han er modstander af regeringens model for en ny bro.

Transportminister Pia Olsen Dyhr sendte i tirsdags det første aftaleudkast til Dansk Folkeparti og Enhedslisten og har nu givet de to partier et nyt aftaleudkast med hjem på juleferie. Forhandlingerne genoptages formentlig efter den 6. januar i det nye år.