Historisk pensionsmål opfyldes først i næste århundrede

Et bredt politisk flertal har sat et mål om, at danskerne i gennemsnit skal have 14,5 år på pension. Men vi bliver ældre og ældre og er derfor på pension længere. Målet bliver først opfyldt efter år 2100, viser nye tal. Uambitiøst, mener arbejdsgiverne og flere partier, men beskæftigelsesministeren lægger ikke op til at forhøje pensionsalderen yderligere.

Et bredt flertal i Folketinget satte for ti år siden med velfærdsaftalen et mål om, at danskerne i gennemsnit skal have 14, 5 år på pension. Men målet for et sådan otium vil først blive opfyldt på den anden side af år 2100, viser nye tal. 56-årige Jens Kjeldsen er uddannet elektromekaniker og har i mange år været ansat hos DSB. Han er bange for, hvad en forhøjelse af pensionsalderen vil betyde for ham og hans kolleger, der har fysisk hårdt arbejde på de danske jernbaner. Foto: Ida Marie Odgaard. Fold sammen
Læs mere

Det blev betegnet som en historisk fremtidssikring af dansk økonomi, da et bredt flertal i Folketinget for ti år siden besluttede at lade danskernes pensionsalder stige gradvist i takt med at levetiden øges.

Sigtet i velfærdsaftalen fra 2006 er, at gennemsnitsdanskeren skal have 14,5 år på folkepension, men allerede ti år efter står det klart, at indfrielsen af den ambition har meget lange udsigter.

Vi tilbringer nemlig flere år på pension end ventet, og gennemsnitsdanskeren kommer ikke i nærheden af et otium på 14,5 år på denne side af år 2100, viser nye tal, som Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har fået lavet hos DREAM, der foretager langsigtede analyser af dansk økonomi.

Heller ikke selv om regeringen med sin 2025-plan lægger op til at skrue en smule op for pensionsalderen, så den i 2025 stiger fra 67 til 67,5 år.

»Jeg tror aldrig før, man har oplevet, at det tager mere end 100 år at indføre en reform. Det er ret voldsomt, og det ville være logisk, hvis man havde et noget højere ambitionsniveau i forhold til at nå det politiske mål om 14,5 år,« siger underdirektør i DA Erik Simonsen.

Danskernes pensionsalder vokser til 68 år i 2030, og herefter kan den stige med ét år hvert femte år. Hvis regeringens 2025-plan vedtages, lægges der et halvt år oveni i en midlertidig periode fra 2025 frem til 2050.

Alligevel skal vi helt ind i næste århundrede, før der er blevet skruet så tilstrækkeligt op for pensionsalderen, at danskernes periode på pensionbliver kortere og vil nå målet om 14,5 år. Årsagen er, at danskerne lever længere, end man havde regnet med i 2006, da velfærdsaftalen blev indgået.

En dansker, der går på pension i år, har udsigt til at blive cirka 83,5 år og får dermed i gennemsnit 18,5 år på folkepension. I 2100 kan en dansker på vej på pension regne med at blive omkring 92,3 år, og da pensionsalderen til den tid forventes at være 77 år, betyder det 15,3 års pension.

DA har før lavet beregninger, der viser, at det alene i 2040 ville give 24 mia. kr. mere i statskassen, hvis man skruede op for pensionsalderen, så man da nåede målet om 14,5 år. Det ville samtidig betyde 89.000 flere beskæftigede.

Også professor i økonomi ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen peger på, at man går glip af en stor gevinst ved, at danskerne er længere tid på pension.

»Det er selvfølgelig en politisk prioritering, men der er et uforløst potentiale. Hvis man hæver pensionsalderen hurtigere, vil man få et øget arbejdsudbud og et større råderum. Man kunne sagtens have reageret på en bedre måde, da man så den uventede, høje stigning i levealderen, og have ændret reguleringen, så pensionsalderen voksede hurtigere,« forklarer han.

Bo Sandemann Rasmussen understreger desuden, at der er tale om en »skævvridning« i det nuværende system, da de danskere, der går på pension i løbet af de kommende årtier, får meget længere tid på pension end fremtidens ældre.

LO-formand Lizette Risgaard betoner, at det var »en afgørende forudsætning« for velfærdsaftalen, at danskerne skulle have god tid til at indrette sig på ændringer i deres pensionsforhold.

»Samtidig har det hele tiden været en forudsætning, at den højere tilbagetrækningsalder skulle følges af en meget bedre forebyggelsesindsats. Dén forudsætning er mildest talt bristet, og rigtig mange lønmodtagere er så nedslidte, at de ikke magter at forlænge deres arbejdsliv yderligere,« siger hun.

Skiller de politiske vande

Bag velfærdsaftalen står Venstre, de Konservative, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og de Radikale. Partierne diskuterede torsdag pensionsalder hos finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) som et led i forhandlingerne om 2025-planen, og der er dyb uenighed.

De Konservative mener, at regeringens plan ikke er ambitiøs nok – især set i lyset af de nye tal fra DREAM. Finansordfører Brian Mikkelsen havde gerne set, at man hævede pensionsalderen med et helt år i 2025.

»De her beregninger viser med al ønskelig tydelighed, at det, vi troede var så genialt med velfærdsaftalen, er blevet overhalet af virkeligheden. Det er kolossalt vigtigt, at vi holder fast i ambitionen om at nå ned på 14,5 år og hæver pensionsalderen hurtigere. Ellers får vi et problem med at finansiere vores velfærdssamfund,« siger han.

Også de Radikale mener, at de danskere, der kan arbejde længere, bør sendes senere på pension.

»Regeringens oplæg er uambitiøst, og jeg synes, at de på baggrund af de her tal skulle have mandsmod til at hæve pensionsalderen med et år i 2025. På den måde kan vi i stedet prioritere næste generation og sikre penge til uddannelse, sundhed, ældrepleje og daginstitutioner,« siger finansordfører Martin Lidegaard.

Socialdemokraterne var med til at fastsætte målet om de 14,5 år, men finansordfører Benny Engelbrecht ser ingen grund til at skrue yderligere op for pensionsalderen.

»Danskernes indretter deres liv efter pensionen, og det er ikke noget, vi bare lige pludselig skal ændre. Vi skal hellere koncentrere os om de folk, der er blevet nedslidt på arbejdsmarkedet, og som har svært ved at nå frem til den nuværende pensionsalder,« siger han.

Hos Dansk Folkeparti erkender finansordfører René Christensen, at »det bliver svært at nå målet om de 14,5 år«.

»Diskussionen om pensionsalderen er rigtig og fair at tage, men vi vil hellere kigge på, hvordan vores seniorer kan fastholdes på arbejdsmarkedet, for der er mange, der gerne vil arbejde længere,« siger han.

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) lægger ikke op til at skrue mere på pensionsalderen end det, regeringen har spillet ud med.

»Jeg er fuldstændig enig i, at der er rigtig mange positive effekter på samfundsøkonomien, når mennesker arbejder længere. Men det er ikke ensbetydende med, at det er en god idé at stramme yderligere op nu,« siger ministeren.

»Det er et område, der skal forvaltes med omtanke, og beslutningerne skal træffes i rigtig god tid, med bred politisk enighed og accept i befolkningen.«