Historiker: Man skal passe på med at dømme SF ude

Det er ikke første gang, at et parti trækker sig fra regeringsmagten. Men måske kan det vise sig at være klogt, for historien viser, at regeringspartier kan blive smidt helt ud af Folketinget af vælgerne.

Lars Hovbakke: »Man skal passe på med at dømme SF ude.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld navntoft
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

SFs kollaps har amputeret regeringen, men det er ikke første gang, at et parti trækker sig, mens det sidder med regeringsmagten.

Det skete i 1996, da CD trak sig fra Nyrup-regeringen, efter en tilbagegang fra ni til fem mandater ved valget i 1994.

»CDs vælgere var utilfredse med, at de var kommet i en socialdemokratisk regering, hvor de ikke følte, partierne hørte hjemme. Det er lidt på samme måde, som mange af SFs vælgere nu synes, at SF ikke hører hjemme i en regering, der fører blå politik,« forklarer Lars Hovbakke Sørensen, der er historiker og ekstern lektor ved Københavns Universitet.

CD blev styrket i meningsmålingerne efter partiets exit fra regeringen, og Lars Hovbakke venter, at det vil gå SF på samme måde.

»Man kunne forestille sig, at det vil gå på samme måde med SF, måske ikke lige med det første, men på lidt længere sigt, fordi partiet står mere frit og kan tilfredsstille efterspørgslen fra kernevælgerne efter en mere markant SF-politik,« siger Lars Hovbakke Sørensen.

Han drager en parallel til SFs norske søsterparti, Sosialistisk Venstreparti (SV), der var med i den rød-grønne regering, der blev vraget ved valget til Stortinget i Norge i efteråret.

»De lå meget dårligt i vælgeropbakningen, men nu er det begyndt at gå frem igen, fordi de har valgt at køre den idealistiske profil og kan markere sig mere frit,« siger Lars Hovbakke Sørensen, der ikke vil afskrive SF i dansk politik.

»Man skal passe på med at dømme SF ude. Men SF skal vælge mellem at holde den ideologiske fane højt, som kernevælgerne kan lide, og så den mere pragmatiske kurs, hvor man er villig til at indgå kompromisser. Det har vist sig umuligt både at have indflydelse og vælgertække. Men det har været partiets lod siden dannelsen i 1959,« siger Lars Hovbakke Sørensen.

Uanset om SF havde undgået DONG-sagen og var blevet i regeringen, ville det ikke være ensbetydende med, at partiet ville have klaret sig.

»Vi har to fortilfælde i dansk politik, hvor det er gået rigtig galt for partier, og hvor de røg ud af Folketinget, mens de stadig sad i regering,« siger Lars Hovbakke Sørensen og peger på, at Retsforbundet i 1960 blev straffet af vælgerne og røg ud af Folketinget, mens partiet sad i regering. Det samme skete for Kristeligt Folkeparti, der i 1994 blev sparket ud af Folketinget, mens partiet sad i regering sammen med Socialdemokraterne, Radikale og CD.

»Det er det nærmeste, vi kommer den aktuelle situation i SF, men det er jo anderledes, fordi der er en total nedsmeltning i ledelsen hos SF, hvor alle de ledende kræfter har trukket sig, og en minister har meldt sig ud af partiet. Det er meget usædvanligt,« siger Lars Hovbakke Sørensen.