Historien om skandalen Skat: 9 ministre, 5.000 færre ansatte og danskernes tabte milliarder

Baggrund Skatteminister Karsten Lauritzen fremlagde fredag en redningsplan for det skandaleramte Skat. Der skal tilføres 7 mia. kr. for at sætte en prop i danskernes milliardtab. Det hele begyndte tilbage i 2005 med masser advarsler, der nu er blevet til virkelighed.

Det var ikke fordi, der manglede advarsler i 2005.

Det år blev det besluttet, at opgaven med at kradse gæld ind fra borgere og virksomheder – de penge, hele det danske velfærdssamfund bygger på - skulle overføres fra kommunerne til staten og til et helt nyt og revolutionerende IT-system kaldet EFI, der skulle erstatte opkrævere af kød og blod.

Kommunerne og skattemedarbejdernes råb lød dengang, at staten ville have sværere ved at inddrive gælden, og at det ville gå så meget langsommere, at gælden kunne komme ud af kontrol.

Og, som talsmanden for de ansatte i Skat, formand for Dansk Told- og Skatteforbund Jørn Rise, sagde dengang til TV 2:

»Det vil blive lettere at snyde i fremtiden.«

Fredag, mere end 10 år, ni ministre, 5.000 færre medarbejdere og en eksploderet gæld i omegnen af 90 mia. kroner senere, er advarslerne blevet virkelighed. I den grad.

Samtidig har udenlandske svindlere lænset Skat for 12,3 mia. kroner, systemet for ejendomsvurderinger er brudt sammen efter adskillige år, hvor 75 procent af boligejerne har betalt for meget eller lidt i boligskat, og danskernes tillid til Skat er helt i knæ, efter Skat har formøblet minimum 25 milliarder kroner af danskernes penge.

»Finansieringen af vores samfund begynder at vakle«

Derfor var det en ydmyg skatteminister Karsten Lauritzen, der fredag stillede sig op i kælderen i Provianthuset på Christiansborg og præsenterede en redningsplan til syv milliarder kroner, en total omstrukturering af Skat og en fyring af direktør Jesper Rønnow Simonsen.

Ydmyg fordi, som Lauritzen sagde, at »Skat er i store problemer« og »ikke er lykkedes med at rette op på en eneste af fejlene«.

»Finansieringen af vores samfund begynder at vakle, hvis ikke der er tillid til, at der bliver opkrævet hverken for meget eller for lidt, og svindlere ikke stikker af med milliarder,« sagde han.

Skatteminister Karsten Lauritzen præsenterer planerne for fremtidens skattevæsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson.

Det politiske ansvar for skandalerne ligger spredt udover alle ni ministre og de skiftende regeringer siden 2005, lød det fra skatteministeren. Den nuværende altså.

Det ansvar vender vil tilbage til, men først tilbage til 2005, hvor indførelsen af det digitale inddrivelsessystem, EFI, blev besluttet.

Systemet, der fik gælden til at eksplodere

Efter planen skulle EFI have været i gang med at kradse skattegæld, licens, parkerings- og togbøder, studielån og andre former for offentlig gæld ind i 2007.

Den deadline røg, og en ny skæringsdato blev sat i 2011. Heller ikke der virkede EFI, og nu hed det, at IT-systemet skulle virke i 2014.

Samtidig skar politikerne i Skats budget og tusinder af skatteopkrævere blev afskediget, mens EFI stod stille.

I 2013 satte Skat EFI i gang med at opkræve gæld, men det kom aldrig til at fungere. Der var konstante nedbrud, nye funktionsfejl og forsinkelser, alt imens gælden steg og steg og medarbejderne råbte vagt i gevær.

Et utal af gange har talsmand Jørn Rise forklaret, at det interne inddrivelsessystem ikke kunne følge med, bl.a. til Politiken i 2013.

»Skat er på katastrofekurs, og der skal gribes ind nu. Vi kan ikke længere sikre, at lovene bliver fulgt. Resultatet er, at skattesnyderne får frit spillerum, og ingen kan længere være sikre på, at alle betaler den skat, de skal,« lød det.

Forbundsformand Jørn Rise, Dansk Told- og Skatteforbund har igen og igen råbt op om problemerne i Skat. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mogens Ladegaard.

Alligevel holdt embedsmænd og ministre fast i, at EFI var det rigtige. Lige indtil Lauritzen i september sidste år som sin første store handling som skatteminister sendte EFI til skrot efter otte års forsinkelser og skandaler.

»Med den viden, vi har i dag, skulle EFI aldrig have været igangsat. Det var en fejl«, sagde Lauritzen for et år siden.

Fra fødslen af EFI til i dag er danskernes og virksomhedernes gæld til statskassen vokset fra 50 milliarder kroner til næsten 90 milliarder kroner.

Af dem regner Karsten Lauritzen med at vinke farvel til op til 14 mia. kroner, som det »ikke kan betale sig at inddrive«.

Skat snydt for 12,3 mia. kroner

Oven i skandalen om EFI måtte Skat i august sidste år meddele befolkningen, at de havde anmeldt en mistanke til Bagmandspolitiet om, at udenlandske svindlere havde lænset den fælles kasse for 6,2 milliarder kroner.

Beløbet er siden steget til 12,3 mia. kroner, som udlændinge har fået udbetalt af de danske skattemyndigheder ved at få udbetalt udbytteskat på baggrund af fiktive aktiebeholdninger.

Der var ellers allerede i 2010 blevet advaret om rod i behandlingerne, men alligevel kunne svindlerne stikke af med milliarderne.

»Det er sørgeligt, at den danske statskasse - og dermed alle de lovlydige skatteborgere - er blevet svindlet for så voldsomt et beløb,« sagde Lauritzen, da tyveriet blev kendt.

En anden af de helt store sager, der har reddet Skat som en mare, er systemet til at vurdere værdien af danskernes ejendomme.

I 2013 tog den daværende skatteminister, Holger K. Nielsen (SF), konsekvensen af flere år med fejlagtige vurderinger, der til sidst mundede ud i hård kritik fra Rigsrevisionen, og skrottede systemet. Tre ud af fire boligejere betalte enten for meget eller for lidt i boligskat, og den ene groteske historie om naboer, der betalte flere tusinde kroner i forskel for lige store grunde, væltede frem i medierne.

Ejendomsværdien blev fastlåst til 2011-niveau, men når et nyt system forventeligt er oppe og køre i 2019, ventes det, at boligejere skal kompenseres for op mod fem mia. kroner, fordi de skæve vurderinger stadig bliver brugt, indtil det nye system bliver indført.

Hvem har det politiske ansvar?

Mens to skattechefer i forlængelse af sagen om svindel for 12,3 milliarder kroner allerede er suspenderet, blev direktør Jesper Rønnow Simonsen i dag fyret, fordi han ikke havde leveret de resultater, Karsten Lauritzen havde forventet.

De mange skandaler har derfor fået konsekvenser for flere embedsmænd, men ingen politikere er endnu blevet ramt.

Skatteministeren i 2005 var den nuværende næstformand i Venstre, Kristian Jensen. Han sad som ansvarlig for Skat frem til 2010 – i den periode hvor størstedelen af besparelserne blev gennemført – inden han blev afløst af den ene kortsiddende minister efter den anden.

I alt otte ministre har været forbi Skatteministeriet siden 2010, og derfor har både skiftende ministre og regeringer ifølge Karsten Lauritzen fælles ansvar for svigtet i Skat, lød det på pressemødet på Christiansborg.

»Når jeg taler med tidligere skatteministre, så er der en refleksion af, at man ikke har gjort det godt nok. Og man vil gerne være med til at rette op på det. Man kan vælge at se tilbage, men med al respekt: Jeg har valgt at se fremad,« sagde Karsten Lauritzen.

Men er der virkelig ikke et tidspunkt, hvor en af de mange ministre burde have grebet ind og stoppet danskernes milliardtab, lød det hurtigt fra en journalist.

»Man kunne sige, at nogen burde have grebet ind. Man kunne nedsætte en kommission til at undersøge det. Efter nogle år, så ville nogle advokater have tjent nogle penge, men vi er ikke kommet så meget videre,« ød svaret fra den nuværende minister.

1.000 nye skal ansættes i Skat

Under alle omstændigheder, sagde ministeren, er det nu tid til at trække en streg i sandet.

Det vil regeringen konkret gøre ved at tilføre Skat syv milliarder kroner frem mod 2020 på finansloven. Pengene skal bl.a. bruges på at ansætte 1.000 nye medarbejdere og trække 1.000 planlagte afskedigelser tilbage.

I 2005 var der ca. 12.000 ansatte i Skat, og i dag er der knap 7.000.

Derudover skal Skat deles op i forskellige styrelser – ejendomsvurdering, inddrivelse og told – som efter planen skal styrke fagligheden og sikre »et større ledelsesmæssigt fokus« og en »mere klar ansvarsfordeling« i forhold til de enkelte områder i skatteforvaltningen. Og så bliver der investeret i nye IT-systemer - der virker, som Lauritzen sagde.

Medarbejdere: 7 mia. er ikke nok

De nye IT-systemer skal bruge 3-4 år på at komme til at virke, og Karsten Lauritzen blev derfor spurgt, hvad der får ham til at tro, at de nye systemer bliver en større succes end det nu skrottede EFI.

»Jeg tror på, at det kan lykkes, fordi man har arbejdet med det i længere tid, og man har lært af fejlene,« svarede han.

Mindre tro har til gengæld talsmanden fra medarbejderne i Skat på den nye plan.

»Vi tvivler på, at de syv milliarder kroner, som den nye skatteplan afsætter, er nok til både at rette op på Skats problemer med inddrivelse af gæld, skattekontrol samt en helt ny modernisering af hele skattesystemet,« sagde Jørn Rise i en skriftlig kommentar til Ritzau.