Hidtil har vi oprustet for kassekreditten – men nye NATO-krav kan blive dyre for danskerne

Til sommer kommer der nye såkaldte styrkemål fra NATO, og de bliver omfattende. Nu viser udregninger for Berlingske, at kravene kan æde så meget af det økonomiske råderum, at regeringen kan blive tvunget til at ty til offentlige besparelser eller højere skat for at få råd.

Regeringen kan stå med et stort økonomisk dilemma, når NATO til næste sommer kommer med, hvad der forventes at blive omfattende nye krav til forsvarsinvesteringer.

For mens pengene til det første store løft på 195 milliarder kroner kunne skaffes med en bureaukratisk øvelse, er en gentagelse af manøvren ikke en reel mulighed.