Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Regeringen er klar til at skrotte næsten alle restriktioner i samfundet med udgangen af januar.
Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i et brev til Folketingets epidemiudvalg.
Det fremgår også af brevet, at regeringen agter at ophæve coronavirus som en »samfundskritisk« sygdom fra 1. februar, selvom Epidemikommissionens seneste indstilling lød, at det skulle være fra 5. februar.
»Jeg ønsker at følge Epidemikommissionens indstilling, men dog således, at kategorisering af covid-19 som samfundskritisk sygdom ophæves med den 1. februar 2022,« skriver Heunicke.
Netop klassificeringen som »samfundskritisk« medfører, at regeringen hurtigt kan indføre vidtgående restriktioner med grundlag i epidemiloven uden at spørge Folketinget, så længe et flertal i Epidemiudvalget ikke er imod.
Den socialdemokratiske regering har haft for vane at følge Epidemikommissionens indstillinger, og med Heunickes endelige tilsagn, er der nu bred opbakning i Folketinget til at droppe samtlige restriktioner.
Kommissionen anbefaler dog, at der – i fire uger fra 31. januar – fortsat er krav om test og isolation ved indrejse til Danmark.
Heunicke skal onsdag ved middagstid møde sundhedsordførerne fra Folketingets partier, hvor han vil orientere om Epidemikommissionens indstilling og regeringens beslutning.
Statsminister Mette Frederiksen (S) forventes onsdag aften at afholde et pressemøde om coronasituationen i Danmark og regeringens plan for den fremtidige håndtering af coronavirus.
… Opdateres