Heste for millioner: Rekordmange danskere tog til Herning for at se præmieheste blive handlet

Hesteelskere i titusindtal fra nær og fjern sprang til, da nogle af landets dyreste gangere var samlet i Herning. Berlingske sadlede op og travede med rundt til auktion, gallashow og konkurrencer mellem de firbenede på hestemessen – og deres mennesker.

De dyre varmblodsheste kunne blive fotograferet af profesionelle hestefotografer i et særligt fotostudie på messen. Her er det stutteriet Helstrand Dressages hingst Giovanni Bell, der blev fotograferet. For at fange hestens opmærksomhed måtte fotoassistenten vifte med en kæphest, mens fotografen råbte: »Kan du presse den lidt i forbenene? Den står super flot i halsen, men den hænger lidt fortil.« En tur i fotostudiet kostede mellem 1.000 og 2.000 kroner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl

Mænd og kvinder fra hele landet klappede heste til millioner, hev den store tegnedreng frem og shoppede rideudstyr for mange tusinde kroner på hestemessen, da Dansk Varmblods Hingstekåring fejrede 40 års jubilæum i Herning.

Publikum måtte besøge hestene i staldene og klappe dem, mens de kunne se ryttere gør sig klar til enten gallashow eller fremvisning. Hestene blev først striglet, derefter pudset med uldhandsker, mens hovene blev smurt i glinsende olie og pelsen sprayet med »showshine«, der får hesten til at skinne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl.

Det var fuldstændigt umuligt at komme igennem menneskemylderet i Herning Messecenter og Jyske Bank Boksen, da de mere end 60.000 mennesker fra Danmark og udlandet var samlet 6.-10. marts for blandt andet at kåre årets flotteste heste.

Hovedattraktionen var nogle af Danmarks – og verdens – dyreste varmblodsheste, der var på auktion, deltog i kåringen eller var en del af det store gallashow fredag og lørdag aften.

Hingstekåringen, som er eksploderet i omfang de seneste år, byder på langt mere end opvisning med heste. Hestesmede konkurrede mod hinanden med en smøg i kæften og et afsavet hesteben under armen, mens små piger og drenge selv trænede spring uden hest.

Berlingske besøgte hestefolkets paradis.

De dyre varmblodsheste kunne blive fotograferet af profesionelle hestefotografer i et særligt fotostudie på messen. Her er det stutteriet Helstrand Dressages hingst Giovanni Bell, der blev fotograferet. For at fange hestens opmærksomhed måtte fotoassistenten vifte med en kæphest, mens fotografen råbte: »Kan du presse den lidt i forbenene? Den står super flot i halsen, men den hænger lidt fortil.« En tur i fotostudiet kostede mellem 1.000 og 2.000 kroner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl.

 

Det glade hestefolk kunne købe alt fra iltmasker, solarier, skridtmaskiner, til bland-selv-bolcher og bland-selv-shampoo – alt sammen til hesten selvfølgelig. Ligeledes var det muligt at købe rigtige heste med hjem, men hvis far og mor ikke havde plads i garagen til en ny hest, var det muligt at købe en lidt nemmere håndterbar udgave: en kæphest. Således blev der solgt hestehoveder på pind til mere end 700 kroner. Dertil kunne tilkøbes træktov, grime og halsvarmer til kæphesten. 11-årige Sofie Rasmussen viste sine to veninder en kæphest, som ifølge hende ligner hesten Charlie, som pigerne kender. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl.

 

Fredag og lørdag aften stimlede 9.400 mennesker per aften sammen i Jyske Bank Boksen for at se årets gallashow med heste. Foruden opvisninger fra nogle af landets flotteste heste, var der også hundeshow og akrobrater. Temaet i år var »The Greatest Show«, hvor bl.a. et nummer med dansende stewardesser, der gjorde honnør til hestene, var en del af gallashowet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl.

 

Gallashowet har i flere år været udsolgt på kort tid, selv om det bliver vist to gange i løbet af weekenden. Temaet skifter, men centralt i hvert gallashow er hestene. Der er hvert år mange forskellige indslag, bl.a. to heste, der rider som hinandens spejlbillede og måske bedst kan beskrives som synkronsvømning til hest. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl.

 

En del af Gardehusarregimentet var med i hingstekåringen. Mens halm og udstyr flød i de andre afdelinger af stalden, var soldaternes afsnit nærmest klinisk renset for rod. »Vi har fået strenge ordrer om at rydde ordentligt op efter os og holde gangen ren, for der er mange tidligere gardehusarer, som kommer forbi,« fortalte Pernille Bohlbro, der er gardehusar, mens hun fejede videre. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl.

 

Hvis de yngste fik brug for et velfortjent hvil fra hestene, var der i legerummet sat små spring op, som børnene kunne øve sig på – uden hest – mens de voksne slappede af og heppede. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl.

 

Sveden dryppede ned af de unge lærlinge, da de hev en næsten 1.000 grader varm hestesko ud af ilden til en af de mange smedekonkurrencer. De mest erfarne smede fik rigtige heste at sætte sko på, mens lærlingene måtte nøjes med afsavede hesteben. Her er det Kasper Klosterskov og Mads Petersen, der omhyggeligt finpudsede hesteskoen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl.

 

Dansk Varmblods unghestechampionat for springheste blev vunget af hesten My Choice, som er ejet og redet af Alexander Kjeldsen, der fik hesten af sin mor. Millionbuddende tikkede med det samme ind på ejerens telefon, mens han »forventede ikke« at sælge hesten.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl.