Her står parterne: Det vil de med to- og trepartsforhandlingerne

Hvad vil regeringen og hvad vil de øvrige parter, der sidder med rundt om forhandlingsbordet til to- og trepartsforhandlingerne? Politiko.dk giver dig det forkromede overblik.

Integrationsminister Inger Støjberg, finansminister Claus Hjort Frederiksen, statsminister Lars Løkke Rasmussen, beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen og social- og indenrigsminister Karen Ellemann gør klar til at indlede trepartsforhandlingerne i Statsministeriet torsdag d. 11 februar 2016. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2016) Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Tirsdag aften skød statsminister Lars Løkke Rasmussen det københavnske seksdagesløbs finalejagt i gang.

I dag indledte han og regeringen to forhandlingsforløb, der kommer til at fylde godt op i både medier og i ministrenes kalendre i løbet af foråret.

Med et sættemøde i Statsministeriet, hvor seks ministre samt en lang række repræsentanter for kommunerne, arbejdsgiverne og lønmodtagerne deltager, er der taget hul på både tre- og topartsforhandlingerne.

Regeringens overordnede målsætning er, at få flere flygtninge i arbejde og derigennem forbedre integrationen. Det er simpelthen nødvendigt, sagde udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg forleden i Berlingske. Hvis ikke bliver Danmarks økonomi udhulet, slog hun fast.

»Det vil betyde, at vi hverken har råd til de skattelettelser, vi gerne vil give, eller de investeringer i velfærd, vi gerne vil lave, og det vil i givet fald få betydning for alt fra vores skoler til ældreplejen og sygehusene,« sagde hun.

Politiko.dk giver dig her overblikket over, hvor parterne i to- og trepartsforhandlingerne står - og hvad de vil have ud af forløbet.

Regeringen

Helt overordnet er det regeringens mål, at en trepartsaftale skal holdes inden for de eksisterende økonomiske rammer. Samtidig skal den give et positivt bidrag til den samlede beskæftigelse. Regeringen har identificeret fire udfordringer forud for forhandlingerne:

1) Historisk mange søger til Danmark
2) Kun tre ud af ti i arbejde efter tre år
3) De nye flygtninge har typisk kort eller ingen uddannelse
4) Der går store udgifter til integration

De udfordringer vil regeringen løse ved at få flere flygtninge, der kommer hertil, i job. Det skal være hovedfokus fra dag, siger regeringen. Konkret er det regeringens mål, at hver anden flygtning kommer i arbejde. Hvis det lykkes, vil det give 2,5 mia. kr. ekstra i statskassen i 2020 - og det dobbelte i 2025, lyder det fra regeringen.

Regeringen regner med, at der i år kommer 25.000 flygtninge til Danmark. 17.000 af dem kommer ud i kommunerne. Derfor er der behov for, at det bliver enklere og billigere for kommunerne at modtage og integrere den enkelte flygtning, skriver regeringen i sit oplæg til forhandlingerne.

Regeringen vil sløjfe det nuværende 3-årige integrationsprogram og erstatte det med et »1-årigt intensivt integrationsprogram«. Væk skal kravet om 37 timers aktivering om ugen - i stedet skal flygtninge ud på en virksomhed senest efter to uger og i mindst 15 timer om ugen. Regeringen vil samtidig forhøje det resultattilskud, som udløses, når en kommune får en flygtning i job eller uddannelse.

Du kan læse kommissoriet for trepartsforhandlingerne her.

Du kan læse regeringens oplæg 'Samarbejde om bedre integration her'.

Kommunernes Landsforening (KL)

Kommunerne er en del af topartsforhandlingerne.

I går præsenterede Kommunernes Landsforening (KL) i Politiken nye beregninger, der viser, at det stigende antal flygtninge, der kommer hertil vil koste 1,5 mia. kr. i 2016. Det er 600 mio. kr. mere end i 2015. Se hvad udgifterne går til her.

»Vi risikerer at udhule velfærden i kommunerne, hvis vi selv skal betale. Derfor giver det i al sin enkelthed ikke mening at forhandle om en toparts-aftale, hvis ikke man vil drøfte, hvordan vi får enderne i budgetterne til at mødes,« sagde KL-næstformand og Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) til avisen.

Derfor har KL stillet 47 konkrete forslag til bedre integration, som de tager med til trepartisforhandlingerne. Forslagene tæller blandt andet en tidlig kompetenceafklaring af flygtningenes erhvervsmæssige kompetencer, en opblødning af merbeskæftigelseskravet og mere fleksibilitet i tilrettelæggelsen af virksomhedsforløb.

Læs alle forslagene i en uddybet version her.

FTF

FTF har ikke lavet et samlet udspil forud for trepartsforhandlingerne, men har lanceret en integrationspolitik. Her foreslår FTF, at der etableres en »fast track vurdering« af flygtninges opnåede uddannelsesniveau og kompetencer i hjemlandet.

FTF mener også, at flygtninge skal have adgang til SU-berettigede uddannelsesforløb og kompetencegivende uddannelser og at flygtninge med fx en sundhedsfaglig eller pædagogisk baggrund, kan anvende deres kompetencer i sundhedsvæsenet, på skoler og på daginstitutioner.

Og så vil Bente Sorgenfrey og co. også have, at man øger brugen af integrations- og oplæringsstillinger til en løn, der fraviger overenskomsterne og at kommunerne kompenseres tilstrækkeligt for ekstra udgifter i forbindelse med øget flygtningepres, så kernevelfærden ikke forringes.

Læs hele udspillet her.

LO

LO deltager i trepartsforhandlingerne med seks repræsentanter.

LO tropper op til forhandlingerne med et hovedkrav om, at integrationsindsatsen skal begynde allerede i asylfasen. Flygtninges uddannelseskompetencer og arbejdserfaring afklares mere systematisk og hurtigere og selve asylfasen skal »reduceres betydeligt«, lyder det fra LO.

Integrationsindsatsen skal påbegyndes ved sandsynlig opholdstilladelse, sproglig opkvalificering skal begyndes tidligere for udlændinge, som vurderes til at komme til at få ophold i Danmark, og så skal asylansøgere i »snusepraktik« på en privat virksomhed, mens de er på asylcentret, og inden de er boligplaceret.

»Asylfasen skal reduceres betydeligt, og det skal den, fordi vi skal være sikre på, at de flygtninge, som skal ind på arbejdsmarkedet, har et engagement og et drive til, at det er det, de gerne vil,« sagde Lizette Risgaard i går til DR Nyheder.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

Dansk Arbejdsgiverforening deltager i trepartsforhandlingerne med fem repræsentanter.

DA har spillet ud med 67 forslag forud for forhandlingerne. Særligt punktet om, at kommunernes skal honoreres for at få flygtninge i job har regeringen allerede tilkendegivet, at den vil lytte til.

Derudover foreslår DA blandt andet en straks-screening af medbragte kompetencer som afsæt for flygtninges boligplacering og at give næsten faglærte muligheden for at færdiggøre uddannelsen i Danmark.

Læs DA's 67 forslag her.

Akademikerne (AC)

Akademikerne deltager i trepartsforhandlingerne med en enkelt repræsentant og har budt ind med en model for integration af højtuddannede flygtninge på arbejdsmarkedet.

Planen består af kompetenceafklaring, gratis eller meget billigt medlemskab af relevant faglig organisation, boligplacering af flygtninge efter kompetencer samt accept af aftaler om integration og oplæring på det offentlige område til en reduceret løn.

Se Akademikernes 10-punktsplan her.

Danske Regioner

Danske regioner deltager i trepartsforhandlingerne med én repræsentant.

Regionerne er ikke kommet med noget samlet udspil - forhandlingsoplægget falder lidt uden for regionernes område (sundhed). Men Danske Regioner har dog i en rundspørge foretaget af Ugebrevet A4 udtrykt ønske om at sikre kvalificeret arbejdskraft til væksten, at skabe bedre sammenhæng mellem eksisterende indsatser og at sikre tilstrækkelig arbejdskraft i samfundet.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)

Finanssektorens Arbejdsgiverforening har en enkelt repræsentant med til trepartsforhandlingerne.

Også FA vil have en hurtig og valid førstegangsscreening af flygtninges kompetencer. Det skal ifølge Finanssektorens Arbejdsgiverforening ske Nationalt kompetencevurderingscenter. Screeningen skal foregå umiddelbart efter, der er tildelt asyl - og inden flygtningen kommer ud i en kommune.

Den geografiske placering af flygtninge, skal derefter ske ud fra en vurdering af mulighederne for arbejdsmarkedsintegration. Det vil sige, at flygtninge skal placeres i kommuner, som har arbejdspladser, hvor disse flygtninge kan bruge deres kompetencer.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkeparti deltager ikke i trepartsforhandlingerne. Men partiet skal være med til at stemme eventuelle lovændringer igennem i Folketinget.

Kristian Thuelsen Dahl og co. har stillet to konkrete krav forud for trepartsforhandlingerne.

»Vi forestiller os konkret, at hvis de (flygtningene, red.) er i et overenskomstmæssigt lønnet job – eventuelt med et offentligt tilskud - så kan man forestille sig at indefryse 20 pct. af flygtninges løn på en konto, som kun kan udbetales ved hjemrejse, altså repatriering,« siger Kristian Thulesen Dahl til Jyllands-Posten.

Samtidig vil partiet »øge det antal år, der går fra, at man kan veksle en midlertidig opholdstilladelse til en permanent,« uddyber DF-formanden.

Og så har DF klart meldt ud, at man ikke har tænkt sig at stemme for den integrationsplan, der eventuelt kommer ud af trepartsforhandlingerne, hvis ikke der stables en »hjemsendelsesstrategi« på benene. »Når regeringen taler om integration, taler vi hjemsendelse,« siger Thulesen Dahl.

Du kan læse regeringens oplæg til trepartsforhandlingerne her: