Her sidder eleverne som sild i en tønde

Mens der i udkants-Danmark er masser af plads og luft til eleverne, så er i situationen en helt anden i København og kommunerne omkring. Værst i Gentofte, viser Berlingske Kommuneindeks.

Et stort svensk forskningsprojekt viste sidste år, at der er en klar sammenhæng mellem klassestørrelse og elevernes resultater ved folkeskolens afgangsprøve. Blandt andet giver færre ti procent bedre resultater i skolen og 3,4 procents højere løn over et livsforløb. ARKIVFOTO. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det kan godt være, at de danske udkantskommuner på mange områder kan se misundeligt mod velhaverkommunerne nord for hovedstaden, men når det kommer til antal elever i folkeskolens klasselokaler, er snakken en helt anden.

En ny opgørelse i Berlingske Kommuneindeks viser, at der er stor forskel på, hvor meget plads eleverne har at boltre sig på. Tallet angiver, hvor mange elever, der gennemsnitligt sidder i hver klasse i kommunernes folkeskoler. Og her ser det ikke for godt ud i København og hele hovedstadsområdet med Gentofte kommune som det værste eksempel. Her er næsten 24 elever presset ind i hvert klasselokale. I snit.

Derimod er situationen helt anderledes behagelig i udkants-Danmark, hvor man lader hver lærer holde styr på markant færre elever. Særligt i Fanø og Læsø kommune. Men også Skive, Odsherred og Ærø er der rigtig god plads til eleverne i klasseværelset, viser indekset. Helt i top er forholdene på Fanø, hvor der i snit sidder mindre end 17 elever i hver klasse.

I det hele taget er det ø-kommuner og udkants-Danmark, der løber med de pæneste klassestørrelser.

Og der er faktisk en meget håndgribelig grund til at gå op i kommunens klassestørrelse. Et stort svensk forskningsprojekt viste sidste år, at der er en klar sammenhæng mellem klassestørrelse og elevernes resultater ved folkeskolens afgangsprøve - og den forskel får økonomisk betydning for de unges livsforløb. På trods af de tydelige resultater, vil forskerne bag undersøgelsen dog ikke udråbe en perfekt klassestørrelse:

»Vi kan ikke svare på, hvad den ideelle klassestørrelse er, eller om der er en nedre grænse for en klasses størrelse. Gennemsnittet i de klasser, vi har undersøgt var 25 elever, men vi kan se, at fem elever færre giver ti procent bedre resultater i skolen og 3,4 procents højere løn over et livsforløb,« forklarede Björn Öckert, der er en af forfatterne bag undersøgelsen, sidste år til fagbladet Folkeskolen.

Mens nogle politikere har haft travlt med at kæmpe for et loft over klassestørrelsen på 24 kan det virke lidt overraskende, at kommunen med flest elever i klasserne ligger på 23,4, men bag tallet kan naturligvis gemme sig klasser med betydeligt flere elever - det ved vi ikke noget om. Loftet for klassestørrelsen er i dag på 28 elever i en klasse, men på grund af dispensation er der flere steder givet tilladelse til at sende 32 elever ind i klasserne.

Det er dog ikke nødvendigvis den rene succesoplevelse med små klasser. I nogle kommuner kan det nemlig være et resultat af elevflugt, hvor en folkeskole eksempelvis forlades til fordel for en privatskole.

Anskuer vi problematikken i et internationalt synspunkt, ligger Danmark faktisk pænt. En opgørelse af klassestørrelserne i OECD-området viser nemlig, at Danmark ligger i den lave ende. Det kan dog være på vej til at ændre sig. Mens OECD-landene i gennemsnit har sænket deres klassekvotient med 6,8 procent i løbet af perioden fra 2000 til 2010, er den danske steget ganske svagt med 0,8 procent.

Se også det samlede Berlingske Kommuneindeks

TV: De unge er kolde over for kommunalpolitik