Her kommer politikernes penge fra

Partier og politikere får penge fra mange forskellige kanaler.

Pengene til de politiske partier kommer fra flere steder:

1) Partierne modtager bidrag fra foreninger, organisationer og private virksomheder. Tilskuddene stiger betydeligt i de år, hvor der er folketingsvalg. I 2011 blev de Konservative med ca. 26 mio. kr. topscorer over private bidrag på Christiansborg.

2) Partierne får partistøtte af staten, efter hvor mange stemmer de fik ved seneste valg. De største partier får tæt ved 30 mio. kr. om året.

3) Partierne får kontingentstøtte fra medlemmerne, ligesom der for de fleste partier løber renteindtægter ind fra opsparinger.

4) Nogle partier har også indsamlingsklubber til at indsamle penge. Mest kendt er Venstres Den Liberale Erhvervsklub og de Konservatives C-Business.

5) Flere partier modtager såkaldt ikke-økonomisk støtte, f.eks. betaling af transport, valgplakater eller mulighed for at benytte konferencelokaler.

6) Flere partier modtager også såkaldt indirekte støtte. Indirekte støtte kan være kampagner, som fagbevægelsen indrykker med budskaber.

Den enkelte politiker kan få penge gennem flere kanaler:

1) Ofte opretter den lokale kreds en valgfond, som bl.a. kan hente midler fra kontingenter og donationer.

2) Politikerne kan også få personlige kontante bidrag. Typisk bliver bidrag sendt gennem partiets kredsforening.

3) Nogle enkeltkandidater har også såkaldte indsamlingsforeninger.

4) De enkelte kandidater modtager også såkaldt ikke-økonomisk støtte, f.eks. betaling af transport, plakater eller lokaler.

5) De enkelte kandidater kan også modtage såkaldt indirekte støtte, f.eks. en kampagne indrykket af fagbevægelsen.

Generelt er pengestrømmen i dansk politik vokset markant de seneste år. Folketingsvalget i 2007 løb op i godt 78 mio. kr., mens folketingsvalget i 2011 blev opgjort til ca. 137 mio. kr.

Især de private bidrag eskalerer. I 2007 fik partierne på Christiansborg godt 49 mio. kr. i private bidrag, mens private donationer i 2011 passerede 82 mio. kr. Blå blok får omtrent tre gange så store private bidrag som rød blok. Til gengæld får rød blok markant mere ikke-økonomisk støtte og indirekte støtte fra fagbevægelsen. Overslag har indikeret, at der op til valget i 2011 løb et trecifret millionbeløb ind i annoncestøtte.