Folkeskolereformen er død. Den blev kun ti år gammel og gik endeligt bort onsdag den 11. oktober 2023 efter lang tids alvorlig sygdom.

Reformen kom til verden på Kongeskærskolen i Allinge på Bornholm, hvor syv partier fra Dansk Folkeparti til SF med daværende undervisningsminister Christine Antorini (S) i spidsen under Folkemødet præsenterede »heldagsskolen« – en af de største omvæltninger i den danske folkeskoles historie.