Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Fra sommer næste år er der ikke længere et samlet Skat, men derimod ni forskellige styrelser i et nyt skattevæsen.
Syv af styrelserne er nye, og de skal placeres rundt omkring i landet i København, Aarhus, Aalborg, Middelfart, Roskilde og Herning. Fem af de nye styrelser og 1500 medarbejdere placeres uden for hovedstaden.
Det fremgår af regeringens plan »En skatteforvaltning i hele Danmark«, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og skatteminister Karsten Lauritzen (V) tirsdag fremlægger på et pressemøde i Statsministeriet.
»Nu sår vi frøene til fremtidens skattevæsen, og det skal have næring fra hele landet. Derfor har det været naturligt for regeringen at placere hovedsæderne rundt på hele danmarkskortet,« siger Karsten Lauritzen.
»Det har stor betydning for et lokalområde, fordi det skaber fremdrift og udvikling. Den slags skal selvfølgelig ikke være forbeholdt København«.
De 1500 ekstra medarbejdere fordeler sig på 220 til Region Nordjylland, 620 til Region Midtjylland, 320 til Region Syddanmark og 340 til Region Sjælland.
Samtidig falder antallet af medarbejdere i Region Hovedstaden med 290.
Ud over de nye styrelser opretholdes 370 statslige arbejdspladser i Haderslev, Svendborg og Køge – hvor skattevæsenet ellers stod til at skulle flytte. En ny afdeling med 150 arbejdspladser åbnes i Randers.
Dermed vil skatteforvaltningen i 2021 samlet set være til stede i 26 byer fordelt i alle dele af Danmark.
De nye styrelser skal alle være i drift fra 1. juli 2018.
Gældsstyrelsen skal ligge i Middelfart, Vurderingsstyrelsen i Roskilde, Toldstyrelsen i Aarhus, Motorstyrelsen i Aalborg, Administrations- og Servicestyrelsen i Herning og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen i København.
Skattestyrelsen får hovedsæde i København med hovedområder i Ribe, Høje Taastrup og Aarhus.
De nuværende Skatteankestyrelsen og Spillemyndigheden består. Skatteankestyrelsen har kontor i København, Silkeborg og Haderslev. Spillemyndigheden ligger i Odense.
/ritzau/