Forbud mod tvangsægteskaber

I 2008 indførte et enigt Folketing en paragraf i straffeloven, der forbød det at tvinge andre til at indgå ægteskab og fordoblede strafferammen fra to til fire år.

Sidste sommer fastslog en opgørelse i det juridiske tidsskrift Justitia, at der på fire år ikke var afsagt en eneste dom, og efterfølgende medgav socialminister Karen Hækkerup (S), at det ikke er nok at lovgive mod tvangsægteskaber, og hun iværksatte andre initiativer for et tocifret millionbeløb.

Det har ikke været muligt at få en opgørelse fra politiet eller anklagemyndighed om, hvorvidt paragraffen har været i brug siden sidste sommer, men der har ikke offentligt været omtalt sager.

Forbud mod pigeomskæring

Et enigt Folketing vedtog i 2003 en særlig paragraf i straffeloven, der forbyder kvindelig omskæring. Inden da kunne det retforfølges som overtrædelse af de grove voldsparagraffer.

I 2009 blev en kvinde idømt to års fængsel for at have fået omskåret sine døtre i Sudan. Faren blev frifundet.

Ifølge Rigspolitiet har ordensmagten fra 2010 til i dag modtaget to anmeldelser efter paragraffen, men der er ikke rejst sigtelser.

Allerede i 2006 vurderede Justitsministeriet, at paragraffen også regulerer kosmetiske operationer på de ydre, kvindelige kønsdele – og det har for nylig affødt kritik, at loven dermed blokerer for kvinders mulighed for intimkirurgi.

Knivloven

I kølvandet på endnu et tragisk knivdrab i nattelivet strammede VK-regeringen, S og DF i 2008 våbenloven – trods advarsler fra en række fagfolk – så det som hovedregel skulle koste syv dage i fængsel, første gang man blev taget med ulovlig besiddelse af kniv på et offentligt sted. En forseelse, der tidligere havde udløst bødestraf.

Loven udløste massiv kritik, fordi den ramte de forkerte. En tankpasser blev eksempelvis idømt fængsel for at have en hobbykniv liggende i sin bil. Flere sager blev behandlet af Højesteret, der ændrede fængselsstraffe til bøder.

I 2011 lempede den nye regering loven, så straffen for førstegangsforteelser nu kan gå fra bøde til frihedsstraf, afhængig af omstændighederne.

Tørklædeloven

I 2009 indførte VK-regeringen, DF og S den såkaldte tørklædelov, der forbyder dommere at bære religiøse symboler i retten. En problematik, der aldrig har været rejst som sag i praksis. Baggrunden var, at Domstolsstyrelsen i nye retningslinjer slog fast, at der ikke var noget til hinder for en dommer med tørklæde, og det faldt et politisk flertal for brystet.

Advarslerne mod loven var massive, og bl.a. nuværende og tidligere dommere anklagede loven for at udfordre magtens tredeling, fordi den regulerede domstolenes virke.

Både SF og de Radikale var stærkt imod loven, der derfor har givet anledning til uro internt i regeringen, fordi justitsminister Morten Bødskov (S) har afvist, at loven skal ændres.

Burka-loven

Efter ophedet debat om burkaer indførte VK-regeringen, S og DF i 2010 en paragraf i straffeloven mod at tvinge andre til at gå i burka. Strafferammen blev samtidig fordoblet fra to til fire års fængsel.

Lovgivningen blev gennemført, selv om hverken et embedsmandsudvalg eller forskere kunne påvise, at der i Danmark er kvinder, der tvinges til at gå i burka.

Det har ikke været muligt at få en opgørelse fra hverken politiet eller anklagemyndighed om, hvorvidt loven har været benyttet, men der har ikke været offentlige omtaler af sager.

Hundeloven

I sommeren 2009 satte en række alvorlige hændelser, hvor børn blev bidt af såkaldte muskelhunde, gang i massiv debat, og året efter vedtog VK-regeringen og DF at forbyde 13 hunderacer, selv om både Justitsministeriets hundeudvalg og andre fagfolk advarede mod det.

Ifølge den seneste opgørelse fra Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital er omfanget af skader efter hundebid ikke faldet, men er tværtimod steget fra 2009 til 2011.

Fødevareminister Mette Gjerskov (S) oplyste i april, at 319 hunde var blevet aflivet som følge af loven. Herunder var ca. to tredjedele aflivet på grund af raceforbuddet. Ministeren satte tidligere på året gang i en evaluering af hundeloven.