Her er regeringens finanslov: Det skal pengene bruges på

Regeringen vil fortsætte de udskældte besparelser på uddannelses- og kulturområdet de kommende tre år. Men herefter skal pengene føres tilbage til områderne, fremgår det af regeringens bud på næste års finanslov. I forslaget prioriteres særligt sundhed og velfærd – men det er uvist, hvor pengene skal komme fra.

Torsdag præsenterer finansminister Kristian Jensen (V) officielt regeringens forslag til næste års finanslov. Onsdag aften er flere elementer af udspillet kommet frem. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Regeringen lægger nu op til at føre penge tilbage til undervisnings-, uddannelses- og kulturområdet, der har været ramt af besparelser de seneste år.

Det fremgår af regeringens forslag til finansloven for 2019, »Større tryghed og mere nærhed«, som Berlingske er i besiddelse af.

Siden 2016 har landets ungdomsuddannelser, videregående uddannelser samt kulturinstitutioner været nødsaget til at spare to pct. om året som følge af det såkaldte omprioriteringsbidrag. De besparelser vil fortsætte de næste tre år. Men fra 2022 vil regeringen føre pengene tilbage til de tre områder.

Det drejer sig om i alt 842 mio. kr., fremgår det af finanslovforslaget, der bliver præsenteret torsdag formiddag.

Forud for præsentationen fortæller finansminister Kristian Jensen (V) til DR Nyheder, at selv om pengene, der tilbageføres, er øremærket undervisnings-, uddannelses- og kulturområdet, vil det være op til regeringen hvert år at tage stilling til, præcis hvordan de skal bruges.

Regeringen lægger således ikke op til at sløjfe det udskældte omprioriteringsbidrag, og de enkelte institutioner skal fortsat spare to pct. om året.

»Det vil være sådan, at regeringen hvert år tager stilling til, hvordan pengene skal bruges. Er det gymnasierne, folkeskolen eller et andet område, der har brug for at få et løft? Det vælger man år for år,« siger Kristian Jensen til DR.

Ifølge finanslovforslaget vil der i 2022 blive tilbageført 479 mio. kr. til undervisningsområdet, 288 mio. kr. målrettes uddannelsesområdet, mens 75 mio. kr. vil blive tilbageført til kulturområdet.

Mindre at forhandle med DF om

Torsdag vil regeringen foruden finansloven også præsentere Økonomisk Redegørelse, som indeholder regeringens prognose for dansk økonomi og vurdering af de offentlige finanser.

Berlingske har også haft adgang til at se redegørelsen, og her står det offentlige forbrug til – som udgangspunkt – at vokse med 0,4 pct. næste år.

Oven i det kommer dog penge, som regeringen har sat af til forhandlingerne med Dansk Folkeparti, og som ikke er udmøntet endnu. Når det er sket, vil den samlede vækst i det offentlige forbrug formentlig være højere.

Beløbet, der er afsat til forhandlingerne med støttepartiet, kaldes forhandlingsreserven. Regeringen lægger i år op til, at der kan forhandles om 1,35 mia. kr. årligt i perioden 2019-2022.

Det er mærkbart mindre end under sidste års forhandlinger om finansloven for 2018. Her havde regeringen afsat en forhandlingsreserve på 2,5 mia. kr. årligt i perioden 2018-2021. Regeringen havde dog på forhånd lagt op til, at en del af pengene fra reserven skulle bruges på at styrke politiet og forsvaret.

Penge til velfærd og sundhed

Finansloven for 2019 er den sidste inden et folketingsvalg, og forud for torsdagens præsentation af udspillet har regeringen da også haft ualmindeligt travlt med at dele gaver ud. Flere forskellige ministre har således allerede præsenteret en lang række af de tiltag, der fremgår af udspillet.

Regeringen lægger især op til at prioritere velfærd og sundhed. Det fremgår således af forslaget, at regeringen vil »løfte velfærden og kvaliteten af den offentlige service« med 4,2 mia. kr. i 2019.

Pengene skal findes i forbindelse med finanslovforhandlingerne og i de økonomiaftaler, der allerede er indgået på kommunerne og regionernes område.

Ud af de 4,2 mia. kr. har regeringen i sit finanslovforslag afsat 750 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022 målrettet børn, ældre og sundhed.

På børneområdet afsættes der én mia. kr. over fire år til udsatte børn, hvoraf størstedelen skal gå til flere pædagoger i landets daginstitutioner.

Det er dog værd at bemærke, at børneområdet har været ramt af besparelser de seneste år, og regeringens økonomiske håndsrækning kommer ikke til at lukke hullet de kommende år.

Derudover vil regeringen poste flere penge i beskyttelse af de danske kyster, så der samles bruges 1,1 mia. kr. på dét i perioden 2019-2024.

Regeringen vil også lade studerende tjene mere ved siden af SUen. Regeringen lægger med udspillet op til at hæve det såkaldte fribeløb med 1.000 kr. om måneden.

I dag har studerende på videregående uddannelser et fribeløb på 12.222 kr. pr. måned, mens det for elever på ungdomsuddannelser er på 7.749 kr. om måneden.

Regeringen lægger desuden op til at lette og afskaffe en række afgifter for godt 400 mio. kr.

Bl.a. vil regeringen nedsætte el-varmeafgiften for sommerhuse, så den svarer til helårsboliger. Desuden vil regeringen videreføre det forhøjede befordringsfradrag for yderkommuner og indføre et ø-fradrag i yderkommuner.

Derudover vil regeringen afsætte 600 mio. kr. til, at de gamle og voldsomt fejlbehæftede IT-systemer i Skat skiftes ud.

Regeringen lægger i udspillet også op til at styrke Politiets Efterretningstjeneste (PET) med 43 mio. kr. årligt, ligesom regeringen vil klæde danske myndigheder bedre på til at modstå cyberangreb.

Finansieringen er uvis

Til gengæld står det også klart, at der er en række områder, regeringen ikke vil afsætte penge til i sit bud på næste års finanslov.

Forud for præsentationen er det eksempelvis kommet frem, at der ikke bliver ændret på arveafgiften i denne omgang. Det har ellers været et kardinalpunkt for regeringspartierne Liberal Alliance og de Konservative at få sænket dén afgift.

Som reglerne er i dag, kan man arve 289.000 kr. skattefrit. Derfra betaler nære slægtninge så som børn 15 pct. i arveafgift af resten af arven. Fjernere slægtninge – eksempelvis søskende – betaler yderligere 25 pct. af det beløb, der er tilbage, i arveafgift.

Derudover bliver en sænkning af afgiften på generationsskifte sat på pause, mens registreringsafgiften på elbiler hverken bliver sløjfet helt eller sat ned.

Pengene til regeringens initiativer skal blandt andet findes ved at afskaffe det særlige tilskud til efterskoleophold for indvandrere. Samtidig vil regeringen gøre de gymnasiale suppleringskurser til fjernkurser.

Derudover vil regeringen forhøje rentesatsen ved restskat for selskaber.

Dette er dog ikke nok til at dække de samlede udgifter, men det er uklart, hvor resten af finansieringen skal findes, og hvorvidt den skal findes i det såkaldte økonomiske råderum.

Kristian Jensen præsenterer regeringens finanslovudspil torsdag klokken 11 i Finansministeriet.

Få det fulde overblik over indholdet af udspillet her.