På et pressemøde med fire ministre - heriblandt statsminister Mette Frederiksen (S) - har regeringen onsdag foreslået et såkaldt prisloft, hvor borgere kan udsætte betaling af dele af energiregninger til senere.
Det skyldes de ekstraordinært høje energipriser for tiden.
Her kan du læse mere om forslaget om et prisloft, der fungerer som et slags energilån:
Husholdninger kan udskyde en del af betalingen for el, gas og fjernvarme som led i en indefrysningsordning.
Den del af regningen, hvor prisen er over loftet, kan husholdningerne frivilligt vælge at udskyde og således betale tilbage på et senere tidspunkt, oplyser regeringen.
Loftet er sat efter priserne i efteråret 2021, blev det oplyst på pressemødet.
Det foreslås, at prislofterne for de inkluderede energikilder sættes til:
- Gas til 15,45 kroner per kubikmeter.
- Varmepumper og elpaneler til 1,87 kroner per kilowatt-time.
- Fjernvarme til 1,44 kroner per kilowatt-time.
- El (belysning med videre) til 2,99 kroner per kilowatt-time.
Det foreslås, at det såkaldte prisloft for el, gas og fjernvarme skal gælde i 12 måneder.
Herefter foreslås en afdragsperiode på 5 år. Regeringen lægger op til en rente på »plus-minus to procent«, siger finansminister Nicolai Wammen (S).
Håbet er, at ordningen kan træde i kraft »hurtigst muligt«, oplyser regeringen.
Staten skal ifølge forslaget stille likviditet til rådighed for energiselskaberne i form af statslige lån. Det sker som erstatning for den del af energiregningen, der udskydes. Dermed er planen også, at det er energiselskaberne, som borgere skal gå til i forbindelse med ordningen.
Der er indkaldt til forhandlinger med Folketingets partier torsdag.
Regeringen vil også se på, hvordan ordningen kan udvides til at omfatte virksomhederne - også inden for kulturlivet.
Ordningen ventes at ville få et »omfang på 45 milliarder kroner«, oplyses det på pressemødet. Den ventes at koste årligt cirka 330 millioner kroner til afdækning af statsfinansielle risici.
Kilde: Finansministeriet.
/ritzau/
