Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har netop præsenteret en lille genåbning samt et par yderligere restriktioner.
Få overblikket her.
- Fra mandag kan elever fra 4. klasse og ned begynde i skole igen. Det gælder altså de små elever – ikke de store.
- Regeringen skærper kravet til mundbind. Der skal nu også bæres mundbind indendørs i dagtilbud, grundskoler og SFO. Det gælder fra mandag den 8. februar.
- Regeringen indfører yderligere krav om mundbind i engroshandlen.
- Eleverne skal kun være sammen med deres egen klasse i timerne og i frikvartererne. Inden for klassen kan man ikke holde afstand.
- Inden vinterferien vil regeringen melde ud, hvad der skal ske med kommende eksaminer i lyset af coronasituationen.
- Et flertal i Folketinget har sammen med regeringen besluttet, at fortsætte reglerne for nødundervisning frem til sommer. Dermed får skolerne bedre mulighed for at indrette undervisningen efter, hvad den enkelte klasse har brug for efter flere uger med hjemmeundervisning.