Her er Mette Frederiksens første finanslov – flere betjente og sygeplejersker samt skattestigninger

I sit første udspil til en finanslov lægger regeringen op til at afsætte penge til flere sygeplejersker, betjente og en genopretning af Skat. Det skal ifølge regeringen finansieres af skatte- og afgiftsstigninger.

Politiet og anklagemyndigheden kan ifølge regeringens finansudspil regne med at få 1,2 milliarder kroner i 2020. Det skal blandt andet give flere betjente. På billedet ses seneste kuld nye kadetter og betjente ved dimissionen på Ryes Kaserne i Fredericia, tirsdag 30. april 2019. Ialt 48 betjente og 21 kadetter har fuldført uddannelsen på kasernen. Henning Bagger

Helt som forventet er der i regeringens første udspil til finansloven flere penge til sygeplejersker og til at genoprette skattevæsenet, mens besparelser på uddannelserne stoppes.

Derudover lægger regeringen bl.a. også op til at tilføre politiet flere midler.