Her er knasterne i Løkkes nye trekløver

Statsminister Lars Løkke Rasmussen er klar til at danne en ny regering med Liberal Alliance og de Konservative. Men først skal de lige blive enige om politikken.

Forud for mandagens forhandlinger på Marienborg har der været sonderinger, og partilederne har en »fælles forståelse« for, hvordan de i Venstre, Liberal Alliance og de Konservative nu skal finde hinanden i en ny trekløverregering. Alle tre partier understreger dog, at de er »langt fra målstregen«.

Berlingske gennemgår seks politiske knaster, der skal forhandles på plads, før en Lars Løkke III-regering er på plads.

Skat

Skattepolitikken er den afgørende årsag til, at de tre partier nu skal forhandle regeringsgrundlag. Da Venstre op til valget sidste år erklærede, at de gik ind for at sænke »bundskatten før topskatten«, indledte man en kurs mod kollision med støttepartiet Liberal Alliance.

LA fik en »ambition« med i Venstres regeringsgrundlag om at »sænke skatten på den sidst tjente krone med 5 pct.point«. Men da statsministeren i august fremlagde sin 2025-plan, gjaldt det kun for indkomster op til en million kr. Det førte til Anders Samuelsens velkendte ultimative krav. Og da Dansk Folkeparti på den modsatte side har stillet et ultimativt krav om, at LA dropper deres krav, er situationen låst fast.

Ifølge Berlingskes oplysninger er Anders Samuelsen nu indstillet på at skulle droppe sit ultimative krav om topskattelettelser hele vejen op. Men selv planen om at sænke topskatten med fem procent op til en million kr. kan blive svær at gennemføre med DF som støtteparti.

Dertil kommer, at de Konservative møder op med en række dyre krav for at skabe tryghed med boligskatten.

Offentlige udgifter

Venstre og de Konservative gik sidste år til valg på planer om nulvækst, mens Liberal Alliance over syv år vil skære cirka 10 pct. af den offentlige sektor.

Anders Samuelsens plan om en »langsigtet slankekur« for det offentlige er en central del af partiets økonomiske politik og et succeskriterium for, hvad LA får ud af sine afgørende mandater.

»Æd den. Også Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. I kommer til at bide til bolle på det her,« sagde en selvsikker Samuelsen til en liberal fredagsbar i 2013.

Egentlig burde det ikke være en stor knast for de tre borgerlige partier at enes om en målsætning. Men med Dansk Folkepartis indflydelse og ønske om en vækst i det offentlige forbrug på 0,8 pct., kan det blive svært at leve op til et regeringsgrundlag med for faste vendinger.

I det nuværende regeringsgrundlag hedder det f.eks., at de offentlige udgifter de kommende år skal »holdes i ro«. Både i finansloven for i år og finansloven for næste år, er der dog lagt op til en positiv vækst i det offentlige.

Forsvar

Det var historisk, da der i sommer blev indgået forsvarsforlig uden de Konservative. En strid om, hvor mange kampfly Danmark skal købe ind, endte med at sende partiet ud i kulden. Og det vil være »naturligt«, at K derfor træder ind i forsvarsforliget, hvis man danner en ny borgerlig regering, mener partiformand Søren Pape.

Til foråret venter nye forhandlinger om Forsvarets økonomi, og her er der enighed i blå blok om at bruge flere penge fremover – dog langt fra de 15 mia. kr. ekstra årligt, som de Konservative ønsker sig.

Udlændinge

Udgangspunktet for alle tre partier er en stram udlændingepolitik. Venstre lægger dog større vægt på samarbejde med EU og overholdelse af internationale konventioner end LA og K.

Begge partier har - uafhængigt af hinanden - lanceret et »opgør« med FNs Flygtningekonvention. LA har talt om hvis nødvendigt at suspendere flygtningekonventionen og dansk deltagelse i europæiske regler, der knytter sig til konventionen. Ifølge Søren Pape skulle det ikke længere være muligt at søge asyl i et enkelt land, men i stedet kun i FN-drevne lejre, der skal fordele flygtningene.

Efter hårdt pres fra DF for at udtræde af internationale konventioner sagde Lars Løkke Rasmussen på Venstres sommergruppemøde, at »det kommer ikke til at ske«. Venstre mener dog, at man skal udfordre konventionerne.

Miljø

På miljøområdet kommer særligt Venstre og de Konservative til at skulle klinke skårene oven på den såkaldte Kvælstofsag, hvor Pape & Co. endte med at vælte daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen til statsminister Lars Løkke Rasmussens store fortrydelse.

I det hele taget forsøger K at markere sig som det grønne parti i blå blok. I kølvandet på Kvælstofsagen kom K-formand Søren Pape eksempelvis med et grønt ultimatum gående på, at regeringen skulle komme med en garanti om en lavere udledning af kvælstof i de kommende år.

Danmarks Radio

I blå lejr er man betænkelig ved størrelsen på Danmarks Radio, og i de borgerlige og liberale partier hersker der enighed om, at DR-budgetterne skal trimmes.

Til gengæld er der ikke enighed om, hvor tilbundsgående trimningen skal være. Som det ser ud i dag er V og LA klar til at gå længst, mens K har været på en slags retræte fra tidligere tiders vidtgående reformønsker for DR.

»Debatten i forsommeren lignede mere end noget andet en omvendt budrunde om, hvem der turde skære mest i Danmarks Radios budgetter,« hed det eksempelvis fra Naser Khader og Brian Mikkelsen i et debatindlæg i Berlingske tidligere på måneden.