Her er knasterne i EUs budget

Professor fra KU hjælper med at forstå, hvilke dele af EU-budgettet, som medlemslandene vil diskutere.

Udover at landbrugsstøtten skal fylde mindre, vil udviklingen også blive, at den enkelte bondemand skal have mindre, og at støtten i større graf skal gå til økonomisk udvikling af landbrugsområder. Her protesterer en fransk bonde mod nedskæringerne i landbrugsstøtten ved at læsse agurker af i Perpignan. Fold sammen
Læs mere
Foto: RAYMOND ROIG

EU-Kommissionen har fremlagt dens forslag til EU’s budget fra 2014 og frem til 2020, og nu skal medlemslandende begynde forhandlingerne.

Professor i statskundskab ved Københavns Universitet, Peter Nedergaard, giver her et oprids af, hvilke temaer, der kommer på forhandlingsbordene de kommende måneder, når den flerårige budgetramme skal på plads.

- Det er enormt vigtigt. Det er virkeligt mange penge, der flyttes rundt på, siger professor Peter Nedergaard.

Landbrugsstøtten bliver mere Robin Hood

En af posterne på budgettet er både udskældt og meget følsom, alt afhængigt af, hvilket medlemsland, man spørger. Kommissionen lægger alligevel op til, at der skal ske en nedtoning af landbrugsstøtten.

- Landbrugsstøtten kommer relativt til at fylde mindre på EU-budgettet. Den trend, der har været siden 1985, hvor EU’s landbrugsstøtte udgjorde 70 procent af EU-budgettet, fortsætter. Den er ikke faldet så meget absolut, men den er faldet relativt, forklarer Peter Nedergaard.

Udover at landbrugsstøtten skal fylde mindre, vil udviklingen også blive, at den enkelte bondemand skal have mindre, og at støtten i større graf skal gå til økonomisk udvikling af landbrugsområder.

- Det vil især gavne de fattige områder, som de østeuropæiske lande. En fransk vinbonde vil have mere fordel af, at landbrugsstøtten bliver opretholdt, som den er i dag, siger Nedergaard.

Ikke meget udvikling i dansk landbrug

Det vil ikke bare gå ud over den franske vinbonde. Også Jens Hansen kan blive ramt af denne udvikling. For eftersom de danske landbrugsområder er så godt som fuldt udviklede, vil Danmark ikke kunne trække af EU-kassen med den begrundelse, at det skal bruges til udvikling.

- Det har den effekt, at det jo også rammer vores landbrug, for vi er afhængige af, at vi får støtte direkte. Udviklingen betyder, at vores nettobetaling til budgettet bliver endnu mere skæv, end den er i forvejen, siger han.

Peter Nedergaard understreger dog, at det er utænkeligt at fjerne den direkte støtte fuldstændigt. Det vil stadig være størstedelen af landbrugsstøtten.

Skat på finansielle transaktioner

Kommissionen har støvet noget af, der ligner gamle ideologier, og skrevet det ind i budgetforslaget. En skat på finansielle transaktioner minder lidt om Tobin-skatten, en skat på valutatransaktioner, som James Tobin opfandt i 1980’erne.

Men er det realistisk at EU får gennemført en sådan finansskat?

- Den skal være meget bred, og den kan ikke kun være EU-baseret. Og så skal man huske på, at Storbritannien jo vil kæmpe imod med næb og klør, siger en lidt skeptisk Peter Nedergaard.

Han mener, at der som et minimum må indgås en aftale med verdens 20 største økonomier, G20-landene, hvis skatten skal blive en realitet.

- Hvis det bliver en ren EU-beskatning, vil det skade den britiske finansielle sektor, som er den dominerende i EU, i konkurrencen med Wall Street i USA, forklarer Nedergaard.

Et spil om Englands indtægter

Der er lang vej igen til en skat på finansielle transaktioner, og måske har EU-Kommissionen slet ikke en reel forhåbning om, at den bliver en del af det færdigbehandlede budget for 2014-2020.

- Det er noget gætværk, men jeg kunne godt forestille mig, at der foregik et eller andet spil. Kommissionen vil meget gerne reducere om ikke helt fjerne den britiske rabat, siger professoren.

Nedergaard mener, at udspillet om en finansskat gør det nemmere i en forhandlingssituation at lokke flere penge ud af Storbritannien.

- Man kunne forestille sig, at man brugte det som et led i et spil, hvor man siger, »OK, Storbritannien, vi kan godt fjerne det her forslag, men så kræver det, at I også giver noget til gengæld.« Og så kræve, at Storbritanniens meget kraftige rabat reduceres, siger Peter Nedergaard.

Et helt nyt rabatsystem

Flere af EUs medlemslande har en rabat på deres medlemskab, som er blevet givet til dem efter forskellige kriterier eller med forskellig begrundelse. Og om rabatterne, siger Peter Nedergaard, hersker der en konsensus:

- Alle lande er imod rabatordningen generelt, men de elsker deres egen.

- Rabatsystemet er opstået ad hoc. Danmark yder et langt større nettobidrag end nogle af dem, der får rabatter, så det tilsiger jo, at vi også skal være en del af det, siger han.

Kommissionen foreslår, at man strømligner og laver et helt nyt rabatsystem for medlemslandene. Men heller ikke i det forslag får Danmark en del af rabatlagkagen, og derfor mener Peter Nedergaard, at der skal spilles ud fra dansk side.

- Der er det vigtigt, at man fra dansk side melder sig tidligt med en model for, hvordan man kan lave et objektivt rabatsystem. For eksempel hvis man af nettobidrag yder over en vis grænse, jamen så får man rabat, siger han.

Budget på plads i andet halv år af 2012

Danmark overtager EU-formandskabet til foråret, men Peter Nedergaard tror ikke, det vil lykkes at få budgettet på plads i løbet af det halve år, Danmark er formandsland.

Blandt andet et fransk valg kommer i vejen, og derfor skal vi vente til under det cypriotiske formandskab i andet halvår af 2012 med at få forhandlet et budget på plads.

- Det er en fordel for Danmark, hvis vi vil have en rabatordning. For det er bedre at være hård forhandler i en situation, hvor man ikke har formandskabet. Formandskabslandet forventes at være sådan en slags mægler, der ikke har hårde og faste synspunkter, siger Peter Nedergaard.

Budgettet skal vedtages i enstemmigt EU’s Ministerråd og kommer til at fungere som et loft for økonomien fra 2014 til 2020.

Du kan læse Kommissionens kommuniké her (pdf).