Her er hovedpunkterne i aftalen

Hovedpunkterne i tilbagetrækningsaftalen ser ifølge Finansministeriet således ud:

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fremrykning af Velfærdsaftalen

  • Forhøjelse af efterløns- og folkepensionsalderen i Velfærdsaftalen fremrykkes med fem år:
  • Efterlønsalderen vil være 62 år i 2017.
  • Folkepensionsalderen vil være 67 år i 2022.
  • Levetidsindekseringen aftalt i Velfærdsaftalen fastholdes.

En tre-årig efterlønsordning

  • Efterlønsperioden forkortes fra fem til tre år i løbet af 2018 til 2023. Efterlønsalderen vil være 63 år i 2020 og 64 år fra 2023.
  • Efterlønssatsen hæves, så den udgør maksimal dagpengesats i hele efterlønsperioden.
  • Efterlønnens størrelse bliver gjort mere afhængig af pensionsformue.
  • Muligheden for at optjene en skattefri præmie ved arbejde i op til tre år fastholdes.
  • Mulighed for udbetaling af efterlønsbidragene uden beskatning ved udmelding af efterlønsordningen i 2012.
  • Aktiv tilmelding til efterlønsordningen. Gunstige vilkår ved udmelding
  • Mulighed for udbetaling af efterlønsbidragene skattefrit ved udmelding af efterlønsordningen i 2012.

Seniorførtidspension

  • Indførelse af en seniorførtidspension for nedslidte.
  • Seniorførtidspension er ikke – som efterløn – betinget af, at ansøgeren har betalt til ordningen eller er medlem af en a-kasse.
  • Kommunerne skal afgøre ansøgning om seniorførtidspension inden for højest 6 måneder.

Virkninger af aftalen

  • De offentlige finanser forbedres med 18 mia. kr. i 2020.
  • Den finanspolitiske holdbarhed styrkes med knap 10 mia. kr.
  • Beskæftigelsen øges med godt 65.000 personer i 2020.
  • BNP øges med 47 mia. kr. i 2020.

Kilde: Finansministeriet