Her er fire kontroversielle forslag fra Alternativet

Det lille parti Alternativet vokser fortsat i meningsmålingerne, og det skaber fornyet debat om partiets politik. I flere målinger er partiet større end De Konservative.

folketingsvalg2015
Formanden for Alternativet, Uffe Elbæk fotograferet i partihovedkvarteret i indre København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Det lille parti bag bogstavet Å vokser sig langsomt og sikkert større frem mod folketingsvalget. Alternativet står nu ikke bare til at krybe over spærregrænsen og komme i Folketinget, men også til at få flere mandater end De Konservative i enkelte målinger, som er foretaget af Voxmeter for Ritzau og Epinion for DR Nyheder.

Men partiet bliver kritiseret for sin politik fra flere steder, fordi eksperter og økonomer mener, at den ikke bare er kontroversiel, men også er økonomisk uansvarlig. Her er fire kontroversielle forslag i partiets valgprogram.

1. En arbejdsuge på 30 timer

Alternativet har tiltrukket sig stor opmærksomhed ved at foreslå, at danskerne skal arbejde syv timer mindre om ugen. Det skal ske for at undgå »menneskelige katastrofer«, fordi for mange går ned med stress og har brug for mere fritid. Samtidig vil den kortere arbejdsuge betyde, at flere skal deles om det samme arbejde, og på den måde kommer flere i beskæftigelse. Der står ikke direkte i partiprogrammet, at det vil føre til, at folk skal gå ned i løn, men i partiprogrammet forestiller de sig, at folk fx kan sige nej til lønstigninger for at veje op for det.

Ifølge beregninger fra tænketanken Kraka vil det forslag koste samfundet 270 mia. kr. Krakas forskningschef Kristian Thor Jakobsen mener desuden, at der er »masser« af forslag i Alternativets valgprogram, der koster »virkelig mange penge«.

»Som borger skal man gøre sig klart, at partiets politik vil forandre samfundet. Den enkelte dansker vil blive fattigere, og velfærden vil blive markant forringet,« siger han til Jyllands-Posten.

I samme avis understreger Bo Sandemann, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet, at forslaget vil få katastrofale følger for dansk økonomi.

»Med partiets forslag vil der være behov for markante nedskæringer i den offentlige sektor. Man skal til Grækenland for at finde noget, der ligner,« siger han.

2. Begrænsninger på kød og vegetardage

Et andet forslag, som vækker opsigt, er, at der skal indføres en kødfri dag om ugen i de offentlige institutioner. Det skal ske i et forsøg på at skåne miljøet og for at nedbringe det alt for store indtag af kød, som Alternativet mener, danskerne har. Derfor vil partiet med landsdækkende kampagner arbejde for, at hver enkelt dansker ikke indtager mere end 100 gram kød om dagen. Partiet vil også arbejde for, at danskerne har egentlige vegetardage, og i første omgang skal der indføres en kødfri dag i alle de offentlige institutioner.

Hvis danskerne indtager mindre kød, vil der ifølge Alternativet blive »frisat« store arealer i det danske landskab, som kan bruges på »sammenhængende naturlandskaber« og bidrage til »en mere mangfoldig natur«.

3. Total grøn omstilling med mindre moms

Alternativet går desuden til valg på, at det danske landbrug skal være 100 procent økologisk inden 2040. Det vil ifølge partiets valgprogram have en positiv effekt på folkesundheden, fordi vi vil få »sundere, mere næringsrige grøntsager«. Tænketanken Kraka mener imidlertid, at det vil gøre landbruget mindre effektivt, hvilket også vil føre til venstandstab.

Udover landbruget skal energisektoren også igennem en stor omvæltning. Alternativet vil satse hårdt på solenergi, fordi partiet mener, der er et stort potentiale i energiformen. Derfor vil partiet kræve, at alle offentlige nybyggerier »indtænker« solenergi.

Som et supplement til det, vil Alternativet udelukkende give erhvervsstøtte til kultur, grøn omstilling, markedsføring i udlandet, innovation eller inddragelse af danske virksomheder i ulandsbistanden. Den samlede erhvervsstøtte er på 36 mia. kr. i 2015.

4. Kontanthjælp uden krav

Mens en stor del af Folketingets partier vil stille større krav til de danskere, der lever på offentlig forsørgelse, vil Alternativet gøre op med »mistilliden« til dem. Står det til Elbæk, skal kontanthjælpen erstattes af en fast basisydelse uden særlige kontrolforanstaltninger. I forlængelse af overgangen fra kontanthjælpen til basisydelsen vil Alternativet desuden »styrke sammenhængen og fællesskabet« i samfundet ved at understøtte frivilligt arbejde