Her er e-mailen med Naser Khader, Martin Henriksen og Marcus Knuths anklager mod Sherin Khankan

Striden mellem de tre borgerlige politikere og lederen af Exitcirklen begyndte med en e-mail i september 2017. Nu står parterne til at skulle mødes i landsretten i en sag om injurier og politikeres ytringsfrihed.

Landsretten skal nu afgøre, om Naser Khader (K), Martin Henriksen (DF) og Marcus Knuth (V) har overtrådt rammerne for politisk ytringsfrihed ved at anklage Sherin Khankan for blandt andet at forsvare stening og piskeslagsstraf. Asger Ladefoged, Anne Bæk, Thomas Lekfeldt, Mads Joakim Rimer Rasmussen

Klokken var ét minut i midnat 13. september 2017, da der tikkede en e-mail ind hos de Radikales Sofie Carsten Nielsen, Alternativets Josephine Fock og Holger K. Nielsen fra SF.

Afsenderen af e-mailen var de Konservatives udlændingeordfører, Naser Khader, og i emnefeltet stod der blot et enkelt ord: Exitcirklen.