Endnu en gang er vaccinationskalenderen skredet. Således meddelte Sundhedsstyrelsen mandag, at det vil tage en uge længere end forventet at færdigvaccinere alle danskere over 16 år.
Forventningen er nu, at danskerne har afsluttet vaccinationsforløbet ved udgangen af august.
Det fremgår af Sundhedsstyrelsens hjemmeside, at flere aldersgrupper vil modtage første vaccinestik en uge eller to senere end forventet.
Ritzau skriver, at borgere i aldersgruppen 16-29 år og i gruppen fra 35 til 49 år vil få første stik en uge senere end hidtil antaget, mens de 30-34-åriges første stik bliver forsinket i to uger.
Her kan du indtaste dit fødselsår og se, hvornår du skal vaccineres:
I løbet af de kommende uger forventer Sundhedsstyrelsen at være i mål med de 60-64-årige. I denne uge vil myndighederne desuden begynde at invitere borgere i aldersgruppen 55 til 59 år til at bestille tid til vaccination.
Få et overblik over vaccinationskalenderen her.