Her er den nye prøve: Er du klog nok til at blive dansker?

Foto: Bax Lindhardt

Hvad er en overenskomst? Hvornår havde den første film om Olsen-banden premiere, og hvor mange stænderforsamlinger blev der oprettet i 1834?

Det er nogle af de spørgsmål, håbefulde ansøgere til dansk statsborgerskab måtte svede over tirsdag eftermiddag. Her trådte den nye og betydeligt skærpede indfødsretsprøve for første gang i kraft, og ansøgerne skulle således svare rigtigt på 32 ud af 40 spørgsmål om danske samfundsforhold, dansk kultur og historie.

De skærpede krav er en genindførsel af en test svarende til den, som Thorning-regeringen afskaffede i 2013. Herefter skulle man ’blot’ have 22 ud af 30 rigtige. Indtil nu.

Inden prøven har udenlandske ansøgere mulighed for at læse op til testen, og her er pensum også ekspanderet kraftigt fra 94 til 148 sider. Derudover er sprogkravet for nylig øget fra såkaldt Danskprøve 2 til den sværere Danskprøve 3.

Har du selv fået lyst til at se, om du kan blive dansker, kan du tage årets test herunder.

Lad dig ikke distrahere af tiden i vores quizsystem. Det eneste krav til testen fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet er, at du får 32 ud af 40 rigtige på maks tre kvarter.

Testen er ikke et krav for svensk- eller norsktalende ansøgere, ansøgere med bopæl på Færøerne eller i Grønland, personer født i Sydslesvig, som helt eller delvist har gået i dansk skole, og som under ophold i Sydslesvig har vist tilknytning til danske forhold, ansøgere, der er født i perioden fra den 1. januar 1961 til den 31. december 1978 af en dansk mor, og som har bopæl i udlandet. Desuden gælder særlige regler for børn.

Der bliver årligt afholdt to indfødsretsprøver på en lang række af landets sprogskoler. Deltagerne i prøven har tre kvarter til at udfylde prøven.

Prøvedeltagere skal have 32 ud af 40 rigtige svar, og man har tre kvarter at svare i.