1. Miljømæssige konsekvenser

Flere organisationer advarer mod, at der vil være store miljømæssige konsekvenser ved brændeloven. Dels vil almindelige danskere i stigende grad brænde reklametryksager, mælkekartoner og gamle lakerede gulvbrædder af, når der kommer afgift på brænde. Det øger partikelforureningen. Desuden advarer mange virksomheder mod, at afgiften vil fremme fossile brændsler som olie og kul på bekostning af biomasse stik imod regeringens hensigter, og hvad der gavner miljøet.

2. Vådt brænde har lavere skat

Skatteministeriet lægger op til, at brændeafgiften skal fastsættes ud fra brændslets såkaldte brændeværdi, som måles i gigajoule. Med andre ord skal brænde alene beskattes ud fra, hvor meget det kan brænde i en ovn. Flere organisationer klager over, at det bliver umuligt at administrere, fordi brændeværdien varierer alt efter træsort og materiale. Desuden har vådt halm og vådt træ en lavere brændeværdi og beskattes mindre, men hvordan registrerer man det? Skal folk nu indkøbe fugtmålere? Problemet bliver ikke mindre for varmeværker, der brænder så forskellige ting som halm, fiskeriaffald og skrald. Brændeværdien er vidt forskellig.

3. Voldsom forhøjet varmeregning

Med energiforliget forventede regeringen, at varmeregningen ville stige med 1.300 kroner pr. familie. Men flere organisationer og virksomheder advarer nu om, at den regning er ulige fordelt, alt efter hvilken varmekilde man har i sit hjem. Eksempelvis vil varmeregningen stige med 3.000 kroner om året, hvis man alene opvarmer sin bolig med brændeovn. Flere organisationer mener, det reelle tal er langt højere.

4. Udkantsdanmark rammes hårdest

Brændeloven klandres også for at ramme socialt skævt, fordi brændeovne ofte udgør den primære varmekilde i hjem placeret i udkantsdanmark. Flere af de biomassebaserede fjernvarmeværker, som også rammes med brændeloven, er placeret i landdistrikterne.

5. Omvendt bevisbyrde

Det har vist sig umuligt for Skatteministeriet at afgrænse, hvornår man køber halm og træ for at smide det i brændeovnen, og hvornår produkterne købes til andre formål. I praksis betyder det, at rafter til et naturhegn rundt om huset, strøelse til heste og træflis til haven fremover vil være pålagt en brændeafgift. Bagatelgrænsen er sat ved hele 5.000 kroner, men for at man kan få pengene tilbage fra Skat, skal man dokumentere, at man ikke har smidt det i brændeovnen. Flere organisationer spørger, hvordan denne omvendte bevisbyrde skal fungere i praksis, og om man kan blive tvunget til at indsende billeder af, at man har strøet halmen under sin hest? Det har Skat endnu ikke afvist.

6. Mere grænsehandel

Skatteministeriet lægger med lovforslaget op til, at man kan køre til Sverige eller Tyskland og købe brænde for op til 1.000 kroner, før Skat opkræver afgift. Fleggaard ved den dansk-tyske grænse sælger allerede brænde i dag, og forventningen er, at der kommer langt mere. Selv fagforeningen 3F advarer imod stigende grænsehandel, som kan føre til jobtab i Danmark.

7. Lovsjusk

Flere klager over, at det over 150 sider lange lovforslag er så komplekst, at det er umuligt for virksomheder og almindelige mennesker at navigere i. De mener, at der er masser af indviklede problemstillinger, som endnu venter at blive afgjort. Det vil medføre en række retssager og tvister for helt almindelige borgere og virksomheder, vurderer de.

8. Sortbørshandel

Flere organisationer vurderer, at der slet ikke kan hives så mange penge ind på brændeloven som planlagt, fordi flere danskere formentlig vil begynde at købe deres brænde og strøelse til heste uden om skattelovgivningen. Der vil blive et større sort brændemarked.

9. Administrativt bøvl

Flere virksomheder klager over, at der vil være et betydeligt administrativt bøvl forbundet med loven, fordi man skal lade sig registrere og kontrollere, hvis man eksempelvis sælger træpæle og rafter til andre formål end brænde, ligesom virksomheder, der sælger brænde for mere end 10.000 kroner om året, skal lade sig registrere. Virksomheder inden for affaldssortering og fjernvarme har andre klager over administrativt bøvl som følge af loven.

10. Sankebrænde

Mange virksomheder og ganske almindelige borgere køber sig adgang til brænde ved at tømme ud i skovene som såkaldte sankere eller selvskovere. Skatteministeriet har undtaget sankebrænde fra lovgivningen ved at lave en meget smal definition af sankebrænde, som beskyldes for at have en række absurde følgevirkninger. Eksempelvis er en gren afgiftsbelagt, hvis man saver den af et træ i skoven, men den er ikke afgiftsbelagt, hvis den ligger alene på jorden. Grenen bliver derimod pålagt afgift, hvis den ligger i en bunke. Flere organisationer stiller spørgsmålstegn ved, om Skat overhovedet kan kontrollere det i praksis.