Her er de centrale punkter i regeringens bud på en finanslov

Regeringen tropper op til forhandlingerne om en ny finanslov med en »forhandlingsreserve« på 2,5 mia. kr. for næste år til politi og forsvar, ligesom man ønsker at afsætte 500 millioner kroner til kernevelfærd som sundhed og ældrepleje. Umiddelbart står det ikke klart, hvordan skattereformen skal finansieres.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og resten af VLAK-regeringen er nu klar med sit bud på en finanslov for 2018.
Læs mere
Fold sammen

Når regeringen torsdag fremlægger sit forslag til en finanslov for 2018, vil det være med udsigten til øremærkede penge til sundhed og de ældre, ligesom der skal ske et økonomisk løft af politiet, Kriminalforsorgen og Forsvaret.

Desuden vil regeringen prioritere godt 400 mio. kr. de næste fire år på en række vejprojekter og 100 mio. kr. på en ny national strategi mod cyberkriminalitet samt gøre boligjobordningen permanent.

Omvendt skal der hentes besparelser hos DSB for 207 mio. kr. allerede næste år. I den almene boligsektor hentes 300 mio. kr. som følge af planerne om at flytte realkreditlån for 162 mia. kr. over i staten.

Det fremgår af regeringens finanslovforslag, som Berlingske er kommet i besiddelse af.

Af forslaget til en ny finanslov fremgår det også, at Lars Løkke Rasmussen & Co. vil afsætte 500 mio. kr. næste til kernevelfærd. Pengene stammer fra kommuneaftalen, men nu øremærkes de til bl.a. sundhed og ældrepleje.

Til de politiske forhandlinger om en ny finanslov medbringer regeringen en såkaldt »forhandlingsreserve« på 2,5 mia. kr. for næste år. Reserven er den pose penge, som regeringens håber at finde opbakning til at bruge på politiet, Kriminalforsorgen samt Forsvaret.

»Regeringen vil søge tilslutning til, at der ud af forhandlingsreserven prioriteres midler til en styrkelse af politiet i forbindelse med midtvejsevalueringen af flerårsaftalen for politiet samt en ny flerårsaftale for kriminalforsorgen,« hedder det blandt andet i finanslovudspillet:

»Regeringen vil endvidere søge tilslutning til, at forhandlingsreserven udmøntes til højt prioriterede områder, blandt andet ordnede forhold på arbejdsmarkedet samt investeringer i danskernes tryghed og sikkerhed, herunder et nyt forsvarsforlig.«

Regeringen lægger op til en offentlig vækst på 0,5 procent, men heraf skal de 0,2 procent gå til sikkerhed såsom politi og Forsvaret.

Uanset hvad, er det et stykke fra de 0,8 procents offentlig vækst, som støttepartiet Dansk Folkeparti har talt om.

Både i udspillet til en skattereform og en erhvervspakke har regeringen peget på optjeningsprincipper som en del af finansieringen, men af udspillet til finansloven fremgår det ikke umiddelbart, hvilke optjeningsprincipper der er tale om.

Det kunne tyde på, at regeringen i første omgang vil finde finansieringen i det økonomiske råderum på 35,5 mia. kr. frem mod år 2025.

Tirsdag  præsenterede regeringen et skatteudspil til 15,1 milliarder kroner efterfulgt onsdag af et erhvervsudspil til to mia. kr.

Til gengæld står det helt klart, hvad regeringen lægger op til i forhold til boligjobordningen. Den skal gøres permanent og målrettes serviceydelser som børnepasning, havearbejde og rengøring. Tidligere var det også muligt at få fradrag for udgifter til hushjælp og håndværkerarbejde.

Berlingske kunne tidligere på aftenen fortælle, at et skattevæsen under genopbugning vil blive tilført ekstra milliarder.

I 2016 blev et bredt flertal på Christiansborg enigt om et investeringsprogram, der skulle afsætte 6,7 milliarder kroner frem mod 2020 til genopretningen af det danske skattevæsen.

Det beløb lægger regeringen nu op til at hæve med cirka 1,7 milliarder kroner frem mod 2020. Samtidig afsættes yderligere 2,1 mia. kroner i 2021, hvilket bringer prisen på det samlede investeringsprogram op på 10,5 milliarder kroner frem mod 2021.

Finansminister Kristian Jensen (V) offentliggør regeringens finanslovudspil på et pressemøde torsdag kl. 11.00.

Laes mere