Hans Hedtoft (S), statsminister 1947-50 og 1950-53
Danmarks første rigtige åbningstale blev holdt af den socialdemokratiske statsminister Hans Hedtoft i 1953.
Danmark havde på dette tidspunkt høj arbejdsløshed og vesteuropæisk bundrekord i vækst, og Hedtoft brugte talen til at tale om en række sociale reformer, regeringen ville gennemføre. Dengang var talerne stadig meget tunge og præget af kancellisprog, som de færreste danskere rigtig kunne forstå. I virkeligheden var de mere henvendt kongen og kollegaerne i Folketinget end til borgerne.
Hør bare, hvordan statsministeren argumenterede for sin politik: »Gennem en samlet tilrettelæggelse af den fremtidige udvikling på disse områder vil man lægge vægt på sådanne reformer og investeringer, som kan medvirke til at øge produktionen, forebygge behov for hjælp, støtte familielivet og forbedre ungdommens vilkår.«