Her er borgmester-kandidaternes københavnerdrømme

Kommunalvalget er lige om hjørnet. Hvilke drømme har Socialdemokraternes Frank Jensen og Venstres Pia Allerslev for hovedstaden? Velkommen til to fremtidsvisioner for København.

Socialdemokraternes Frank Jensen og Venstres Pia Allerslev opridser hver sin fremtidsvision for København.  Fold sammen
Læs mere

København er vokset med 100.000 indbyggere, og byen har en sund og stærk økonomi. Væksten er i top, og trængselsproblemerne er der dæmmet op for med et stort udbygget metronet. Så langt er de enige. Alligevel ser visionen for Danmarks hovedstad 10-20 år ud i fremtiden meget forskellig ud, afhængig af om Socialdemokraternes Frank Jensen eller Venstres Pia Allerslev opridser scenariet. Kommunalvalget er lige om hjørnet. Hvilke drømme har borgmesterkandidaterne for hovedstaden? Velkommen til to fremtidsvisioner for København.

Frank Jensen: »Københavnerne er mere åbne«

Overborgmester Frank Jensen sidder på sit kontor på Københavns Rådhus prydet af mørkt træ, grønt brokadetapet og en fin udsigt til hovedstaden. Og her sidder han stadig, midt i sin fjerde periode, hvis hans drømmescenarie for år 2025 bliver realiseret.

Ti l den tid har bystyret i København fået rettet op på en lang række af de udfordringer, der i dag tynger, er Frank Jensens forventning.

»Trængslen, utrygheden og de forfaldne skoler var det, der virkelig irriterede folk. Her vil der være sket et markant skifte i København,« siger han.

På et udprintet kort demonstrerer han, hvordan infrastrukturen er udviklet. Der er metro til Nordhavnen og til Sydhavnen. En letbane fra Nørrebro til Tingberg og Gladsaxe. Havnetunnelen har lettet trafikken i indre by, og endnu flere cykelstier, blandt andet ind over Christiania, har sikret, at København fortsat er en succesfuld cykelby.

En af de helt store opgaver har ifølge overborgmesteren været at få københavnske forældre til at genvinde tilliden til den offentlige folkeskole, så det ikke længere er hvert fjerde barn, der går i privatskole. Det er lykkedes, blandt andet ved at sikre, at det ikke kun er kvaliteten af undervisningen, men også de fysiske rammer på byens skoler, der er blevet løftet.

»Alle skoler er renoverede, og vi har holdt et højt vedligeholdelsesniveau. Så når ungerne starter et nyt skoleår, så dufter der nymalet,« forklarer han. Med mulighederne i den nye folkeskolereform har de københavnske folkeskoler åbnet op til den omkringliggende by – og bruger byen i den daglige undervisning. Det Kongelige Teater bliver brugt af skolebørn, når der ikke øves, og en ny skole i Sydhavnen udnytter alle de muligheder, det giver at ligge ved havnen og vandet, i alt fra fysik- til idrætstimerne.

Der er ikke kun bygget nye skoler, men også nye børneinstitutioner, for pasningsgarantien skal stadig overholdes i 2025, hvor Frank Jensen vil være overborgmester for 100.000 flere københavnere end i dag. Det har stillet krav til etableringen af almene boliger for at sikre et København med plads til alle. »Det har været et gigantisk arbejde at sikre, at byen ikke er brækket over. København skal ikke udvikle sig som London og Paris, hvor kun dem med høje indtægter har råd til at bo inde i byen. Men vi har også lært af fortidens synder, så vi ikke laver de store boligsociale områder. Nu blander man det.«.

De eksisterende boligsociale områder, ghettoerne, har nydt godt af flere år med fleksibel udlejning, hvor borgere i arbejde og uddannelse er rykket foran i køen til ledige lejligheder – og kombineret med befolkningstilvæksten har det tyndet ud i de sociale problemer i ghettoerne, forudser Frank Jensen. Desuden er kriminaliteten stærkt reduceret, efter at København langt om længe har fået grønt lys fra Folketinget til at legalisere hash som forsøg.

»Det har betydet, at vi har trukket mange penge fra banderne. De prøver stadig at finde et kriminelt marked i prostitution og personbeskyttelse, men det kan ikke generere nok penge til, at de får rekrutteret børn og unge ind i deres miljø.«

Det kommunale hashsalg foregår i butikker, hvor der samtidig rådgives om hashmisbrug. Og det er overborgmesterens klare forventning, at den frie hash betyder færre misbrugere og færre følgevirkninger.

»Vi har fået trukket brugerne af hash meget tættere på behandlingssystemet, og efter kommunen har fået kontrollen med markedet, ved vi, hvad der bliver solgt. Efter det er blevet legaliseret, er der ikke længere denne her spænding omkring det, så unge tænker, at de skal prøve det.«

I år 2025 er København blevet verdens første CO2-neutrale hovedstad, og det har ikke kun haft en positiv effekt på klimaet, men også på hovedstadens vækst og antallet af arbejdspladser, spår Frank Jensen.

»Vi har eksporteret flere af københavnerløsningerne til Beijing i Kina, men også en række sydamerikanske byer har været på besøg for at lære af os. Vi har brugt de cleantech-virksomheder, der har samarbejdet med København, når vi har eksporteret de københavnske løsninger til udlandet. På den måde har vi været med til at bringe danske virksomheder ud i verden.«

Vækstmålet for København er nået. Produktiviteten stiger med fire pct. hvert år og BNP med fem pct. efter store investeringer. Forbindelsen over Femern-bælt har resulteret i en højhastigheds-togforbindelse, så forretningsfolk nu kan komme direkte fra Københavns Lufthavn eller København centrum til Hamborg på to en halv time. Langt flere danskere tager turen over Sundet dagligt for at arbejde, for i 2025 vil Sydsverige i langt højere grad hænge sammen med hele det østlige Danmark.

»Vi er blevet Skandinaviens Business Region. København, hele Sjælland og det sydlige Sverige er smeltet sammen til én under ét brand. De har alle taget ejerskab til, så det har været lettere for Malmø at acceptere, at man er blevet til København M.«

Københavns vækst og internationale udvikling har haft betydning for mentaliteten blandt byens borgere, der i tidligere undersøgelser er blevet beskrevet som lukkede og ikke helt så gæstfri, som overborgmesteren ønsker sig.

»Københavnerne har åbnet sig meget mere for de internationale medarbejdere og udenlandske studerende, fordi vi ved, at vi er så afhængige af, at de er her. Så den form for tilbageholdenhed mod eksempelvis at invitere folk med anden etnisk baggrund hjem privat, den er væk,« siger Frank Jensen, der også forestiller sig, at københavnerne oftere spiser sammen med deres naboer på opstillede borde og bænke i boligkvartererne.

Også de ældre borgere i hovedstaden går i højere grad ud og spiser. En ordning, der allerede er etableret som forsøg i 2013, er blevet permanent og bredt ud. Det betyder, at ældre kan fravælge den kommunale mad og i stedet modtage spisebilletter, som de kan bruge på en række restauranter.

»Så i stedet for at sidde alene derhjemme, mødes de med andre og hygger sig eksempelvis over en gang stegt flæsk,« forudser Frank Jensen.

Pia Allerslev: »En by der fungerer for alle«

Københavns kultur- og fritidsborgmester, Pia Allerslev, der er Venstres spidskandidat i hovedstaden, forventer i virkeligheden ikke, at et magtskifte er lige om hjørnet i København – der har været socialdemokratisk siden demokratiseringen af Borgerrepræsentationen i 1938.

Men den stærke position, som Enhedslisten ser ud til at indtage på Rådhuset efter kommunalvalget til november, kan ifølge Pia Allerslev ende med at bane vejen for et farveskifte i bystyret, hvis man spejder længere ud i fremtiden. For på et tidspunkt vil de københavnske vælgere gøre oprør – og sige »nej tak« til den måde, det røde flertal har drevet by på.

»Jeg forestiller mig, at Enhedslisten kan ende med at tage magten i København ved kommunalvalget, og de næste fire år vil vise, hvor galt det kan gå. Derefter vil der komme et oprør fra københavnerne mod de her beton-socialdemokratiske måder at gøre tingene på.

Til den tid vil der være fokus på at skabe en by, der fungerer for alle, i højere grad end på en masse ideologiske og håbløse kampe,« siger Pia Allerslev og nævner forholdene for bilister i hovedstaden som et eksempel: »Der er en forfærdelig hetz mod bilister i dag, og vi nedlægger parkeringspladser i ét væk. Om 20 år har man accepteret, at der i en hovedstad som København er plads til, at man kan bruge sin bil.« Til den tid vil metronettet være fuldt udbygget til både Ny Ellebjerg, Sluseholmen, Teglholmen og Brønshøj – og byens borgere har derfor et hurtigt og effektivt alternativ til bilen. Men for håndværkere og erhvervslivet, der ikke kan vælge bilen fra, er der etableret særlige p-pladser rundt omkring i byen, ikke mindst i centrum, hvor de let kan parkere i løbet af dagen med en erhvervslicens.

Almindelige bilister med ærinder i byen slipper for at køre rundt og lede efter gadeparkering, de kan i stedet smide bilen i store p-huse og underjordiske anlæg, der er blevet etableret centralt overalt i hovedstaden. Og med lavere parkeringsafgifter end i dag, spår Pia Allerslev.

»Her kan man let komme af med sin bil, så man ikke skal cirkle rundt. Det er ikke en kommunal kerneopgave at sørge for p-pladser, så p-husene kan ligeså godt blive etableret i regi af offentlig-private partnerskaber. Kommunen betaler for, at områdets beboere kan parkere, men folk udefra betaler selvfølgelig det, det koster.«

Og folk fra oplandet tager jævnligt turen til København. Det kan være for at besøge det nye store badeland i Ørestaden, der er blevet bygget i offentligt-privat partnerskab, for at tage en svømmetur om sommeren i et af de nye havnebade rundt omkring i byen eller for at opleve Københavns rige kulturliv. Om tyve år vil man også kunne vælge at se teaterforestillinger på engelsk, for til den tid afspejler hovedstadens kulturelle miljø det internationale strejf, som turister, tilrejsende konferencegæster og den udenlandske arbejdsstyrke tilfører.

»Vi har forstået, hvordan man skal tiltrække og fastholde international arbejdskraft, og vi har sikret, at de møder et København med åbne arme i stedet for et København, der indimellem er mere bureakratisk, end godt er.«

Pia Allerslev forudser, at en lang række regler, gebyrer og administrative byrder – der ikke er lovbestemt af Folketinget, men fastsat af kommunen selv – er afskaffet. Grundskylden og dækningsbidraget er desuden sænket. Og godkendelse af nye lokalplaner sker i et tempo, så investorer, der vil bygge i København, ikke længere skal vente i måneder, måske år, før de kan tage det første spadestik.

»Nogle af de bureaukratiske regler, vi i København har sat op for os selv, er fjernet. Der er i kommunen fokus på, at hvis man gerne vil bygge nyt, uanset om det er erhverv eller boliger, så skal vi være smidige, billige og effektive.«

Det har fået sat gang i byens vækst. Byggerier skyder op, og investorer tør smide penge efter projekter. Det betyder, at der er nok boliger til de mange nye københavnere, der er kommet til i årenes løb. Og boligbyggerierne er sket med respekt for at blande borgergrupperne – så familier, ældre og unge bor side om side.

»Jeg forestiller mig, at vi som kommune kan lave aftaler med de forskellige entreprenører, så de måske får lov til at bygge lidt højere, hvis de eksempelvis forholder sig til udfordringen med ungdomsboliger. Så vi måske siger, at de får lov til at smide fire ekstra etager på, hvis to af dem kunne være ungdomsboliger,« siger Pia Allerslev.

De utilpassede unge, mange med indvandrerbaggrund, der i årevis har været en udfordring for kommunen og stået bag utryghed og kriminalitet, vil i fremtiden blive mødt af en fast hånd. De er blevet tilbudt job og lærepladser i virksomheder, der kan se en idé i at samarbejde med kommunen om at give de unge en meningsfuld tilværelse, hvor de samtidig lærer, hvordan man gebærder sig på det virkelige arbejdsmarked.

»Vi har været alt for blødsødne i alt for mange år. Det har lidt været sådan, at de kommer en tur til Lalandia, hvis de lover ikke at brænde deres ungdomsklub ned igen. Om tyve år er der ingen Lalandia-ture, men der bliver stillet helt konkrete krav om, at de selvfølgelig tager det arbejde eller den elevplads, vi stiller til rådighed. På den måde mærker de, at nogen har brug for dem.«

Mens en række opgaver nu bliver løst af private aktører, hyret af kommunen – fordi de klarer det billigere, mere effektivt og til et lige så godt eller bedre serviceniveau for borgerne – er der masser af ressourcer til kerneopgaverne på velfærdsområdet, forudser Pia Allerslev. Det betyder blandt andet øget personale på plejehjemmene, så alle ældre kan få et bad hver dag og selv bestemme, hvordan hverdagen ser ud.

»De ældre kan få lov til at stå op, når de har lyst, og gå i seng, når de har lyst. De kan ryge på deres værelse, og de behøver ikke at blive tvunget til at spise økologisk tju-hej. Til den tid har vi så meget respekt for de ældre, at vi siger: Du har levet til du blev 80 år, mon ikke det går, hvis du får fløde i kaffen og rødvin til maden.«