Her er arkitekten Pernille Vermunds dom over seks markante bygninger i København: »Jeg kommer der aldrig igen«

Nye Borgerliges formand er uddannet arkitekt, og Berlingske har bedt hende fortælle, hvad hun synes om seks af Københavns mest omdiskuterede bygningsværker.

Nye Borgerliges partiformand, Pernille Vermund, er uddannet og har virket som arkitekt, og Berlingske har bedt hende give skudsmål til alt fra Operaen på Holmen til Palads-biografen ved Vesterport. Soren Bidstrup

Nye Borgerliges partiformand, Pernille Vermund, er arkitekt af uddannelse, og hun kan godt forstå, hvorfor mange nybyggerier vækker så store følelser i folk.

»Når vi som fællesskab har et rum – uanset om det er en villavej, en gade eller et byrum – og nogen så lægger en bygning der, som tager noget fra rummet, føler vi lidt, at de har taget noget værdi fra os andre. Derfor får arkitekturen en stor betydning for vores trivsel, og hvordan vi har det med hinanden,« siger Nye Borgerlige-formanden i et stort interview i dagens Berlingske.