Her er 10 politikere, som forsøgte at snyde dig på Facebook 1. april

Et opsigtsvækkende kontor til Bertel Haarder, et kontroversielt jobskifte til SFs formand og et krav fra Dansk Folkeparti, som nok ville føre til heftig debat. Politiko.dk har samlet til bunke blandt politikernes aprilsnarre.

Foto: ERIK REFNER. Justitsminister Søren Pind er en af de politikere, som forsøgte sig med en aprilsnar.
Læs mere
Fold sammen

Der er sikkert dem, der mener, at politikere hele tiden finder på historier.

Men den 1. april er der i hvert fald noget om snakken, og traditionen tro har en stribe af landets politikere også i år kastet sig ud i mere eller mindre kreative forsøg på aprilsnarre.

Hos Politiko.dk får du dit overblik lige her.

Bertels nye kontor

Kultur- og kirkeminister Bertel Haarder meddelte, at han som den første minister ville tage den »fulde konsekvens af statens udflytningsbestræbelser« og flytte sig selv til Kronborg.

»Når Statens Værksteder ikke vil flytte til Kronborg, så vil jeg selv,« forklarede ministeren og oplyste, at Lars Løkke Rasmussen samtidigt ville overtage hans kontor.

»Det er det smukkeste af alle ministerkontorer, så jeg forstår godt statsministeren,« sagde Bertel Haarder.

Kulturministeriet har i dag udsendt følgende pressemeddelelse:Kulturministeren flytter til Kronborg Kulturministeren...

Opslået af Bertel Haarder på 1. april 2016

Et kontroversielt skifte på vej?

SFs formand, Pia Olsen Dyhr, kunne 1. april annoncere et jobskifte, som nok de fleste andre dage ville få breaking-banneret til at lyse neongult hos landets medier.

»Har fået et fantastisk tilbud. Bæredygtig landbrug har spurgt mig, om jeg vil være deres nye direktør. De har besluttet, at de ønsker en ny kurs for dansk landbrug og reelt leve op til deres navn. Jeg overvejer positivt. Tænk hvis dansk landbrug kunne blive miljømæssig bæredygtigt!,« lød det fra Pia Olsen Dyhr.

Har fået et fantastisk tilbud. Bæredygtig landbrug har spurgt mig, om jeg vil være deres nye direktør. De har besluttet,...

Opslået af Pia Olsen Dyhr på 1. april 2016

Pinds nye job

Også justitsminister Søren Pind kunne i dag fortælle om opsigtsvækkende jobplaner.

»En dommerstilling har vist sig ledig ved Østre Landsret, og jeg er derfor i den situation at jeg kan udpege mig selv til det pågældende embede,« forklarede Pind, som så frem til at »udstikke hårde kontante straffe.«

Har gennem længere tid overvejet at vende tilbage til juraen. En dommerstilling har vist sig ledig ved Østre Landsret,...

Opslået af Søren Pind på 1. april 2016

Khader og kirken

De Konservatives Naser Khader benyttede 1. april til at meddele, at han havde meldt sig ind i folkekirken, hvor han var så heldig at få dispensation af Bertel Haarder.

»Jeg bliver hermed den første kulturkristen muslim, nogensinde, der melder sig ind i folkekirken,« kunne en stolt Khader annoncere.

Jeg har lige meldt mig ind i Folkekirken. Det skyldes især Ateistisk Selskabs idiotiske angreb på folkekirken. Takket væ...

Opslået af Naser Khader på 31. marts 2016

Forbud mod meningsmålinger

»De seneste år har brugen af meningsmålinger nået et uacceptabelt niveau, og de giver sjældent et retvisende billede af, hvad danskerne bør mene. Derfor foreslår Venstre nu, at brugen af meningsmålinger begrænses mest muligt – og gerne helt afskaffes.«

Sådan lød det fra Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, som forklarede, at man som politiker kun behøver at »følge med på Facebook og Twitter for at finde ud, hvad danskerne mener om regeringen.«

De seneste år har brugen af meningsmålinger nået et uacceptabelt niveau, og de giver sjældent et retvisende billede af,...

Opslået af Jakob Ellemann-Jensen på 31. marts 2016

Et nyt medlem

Hos Nationalpartiet kunne man fra morgenstunden annoncere, at partiet havde sikret sig et nyt og overraskende medlem. Det drejede sig om den tidligere folketingskandidat for Dansk Folkeparti Chris Bjerknæs

Formanden Kashif Ahmad fra Nationalpartiet forklarede:

»Jeg har igennem en længere periode haft en del samtaler med Chris, og om hvad det vil sige at være dansk. Dette har ført til, at han nu har skiftet ståsted og vil være med til at kæmpe for fællesskabet, at bevare respekten, den gode tone og solidariteten. Jeg hilser ham velkommen i Nationalpartiet,«

Chris Bjerknæs var også godt tilfreds.

»Jeg føler, at jeg er kommet på min rette hylde i et parti, som kæmper for vores nation, solidariteten og respekten for de danske værdier, som tolerance og åbenhed.«

Ung DF'er skifter til Nationalpartiet Vi er glade for at kunne meddele, at Chris Bjerknæs, tidligere...

Opslået af Kashif Ahmad på 31. marts 2016

Karsten Lauritzens gave

På Facebookk var skatteminister i julehumør, da han kunne bekendtgøre, at regeringen gik med planer om, at danskerne fremover kunne slippe med at betale halvt så meget i skat i december.

»Jeg har som skatteminister ladet mig inspirere af vores norske naboer. Her har man i mange år haft den praksis, at man kun betaler halv skat af den løn, man får udbetalt 1. december. Det giver lidt ekstra på kontoen til at klare julens mange udgifter – og kan samtidig påvirke forbruget positivt.«

»Der er ikke tale om en decideret skattenedsættelse, for nordmændene betaler lidt mere i skat i årets øvrige 11 måneder, end de ellers burde.«

Jeg har i dag orienteret Folketinget om, at regeringens kommende 2025-plan vil tage højde for, at danskerne fremover...

Opslået af Skatteminister Karsten Lauritzen på 31. marts 2016

Bland selv-slik gate

De Konservatives Mette Abildgaard fik tidligere på året ørene i maskinen hos Ekstra Bladet, efter hun på Facebook havde skrevet, hvordan hun en aften fik slik til aftensmad.

På Facebook kunne hun igen i dag dele en nyhed med bland selv-slik i centrum.

»HARIBO Danmark vil det kommende år sponsorere mig og mit massive slikforbrug, eneste krav er, at jeg spiser slik til aftensmad mindst en gang om måneden iført den reklame t-shirt, de har givet mig,« lød det fra Abildgaard

Godmorgen derude! Sidder klar til debat på DR P1 lige om fem minutter og skal derefter på besøg i studiet hos DR2...

Opslået af Mette Abildgaard på 31. marts 2016

Geertsen laver en Rohde

Det vakte opsigt, da Venstres Jens Rohde forlod sit parti til fordel for de Radikale.

I dag kunne Venstres tidligere folketingsmedlem Martin Geertsen så melde ud, at han også var hoppet over til Morten Østergaards tropper.

»Det har været længe undervejs. Og ihvertfald siden, at Jens skiftede. Jeg kan godt se mange af hans pointer,« forklarede Martin Geertsen.

Geertsens jobskifte kom også med en mindre subtil stikpille til Jens Rohde.

Det er med stor sorg i sindet, at jeg i aftes måtte udsende følgende pressemeddelelse:GEERTSEN FØLGER ROHDE TIL DE...

Opslået af Martin Geertsen på 31. marts 2016

Skaarup kræver dansk

Vi slutter gennemgangen hos Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, som kunne fortælle om et opsigtsvækkende forslag fra partiet.

Hvis ikke deltagerne i fredagens finale i DRs X Factor ville synge på dansk, så ville partiet kræve sort skærm.

Glæder mig til aftenens finale i X Factor på denne dejlige april-dag. Noget nager mig imidlertid … Der bliver sunget på...

Opslået af Peter Skaarup på 1. april 2016

Politiko.dk har ikke selv haft en aprilsnar, men vores gode venner hos Berlingske har skrevet en. Den kan du læse her.