Henrik Dam skeptisk over for Koch-anbefaling

Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen glæder sig over anbefalingerne fra Carsten Koch-udvalget på beskæftigelsesområdet, men vil endnu ikke forpligte sig til at følge dem.

Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) hilser beskæftigelsesanbefalingerne fra Carsten Koch-udvalget velkommen, men vil ikke tage stilling til, om indsatsperioden skal sættes ned til to år.

Udvalgets hovedanbefaling er, at der skal laves en så stærk virksomhedsindsats som muligt, og at den skal laves individuelt, fordi den gruppe, der tales om, er meget forskellig, siger beskæftigelsesministeren.

Men ekspertudvalget anbefaler altså også, at indsatsperioden sættes ned fra tre til to år. Den anbefaling er Henrik Dam Kristensen ikke sikker på, at man skal følge.

»Nogle har brug for en kortere eller længere indsats for at bide sig fast på arbejdsmarkedet. Derfor vil jeg ikke tage stilling til, om det skal være det ene eller det andet antal år,« siger han.

For ministeren er det vigtigt, at vejen til »rigtige« job bliver gjort bedre gennem en mere målrettet indsats.

»Vi kan konkludere, at selvom vi har et treårigt integrationsprogram, så er det kun en tredjedel, der efter de tre år er enten i arbejde eller i uddannelse. Og der siger ekspertgruppen, at for at øge det tal skal vi fokusere på den individuelle tilgang,« siger Henrik Dam Kristensen.

Carsten Koch-udvalget er ved at færdiggøre sin anden og afsluttende rapport om beskæftigelsesindsatsen i Danmark.

Men regeringen har bedt udvalget om at fremskynde den del af rapporten, der omhandler integrationsprogrammet, som har til formål at se på integrationsindsatsen for blandt andet nyankomne flygtninge, som der kommer flere og flere af. Og så skal regeringen bruge anbefalingerne til sit kommende integrationsudspil.

Hos den tidligere regeringspartner, SF, kalder integrationsordfører Karina Lorentzen (SF) anbefalingerne fra ekspertudvalget både gode og rigtige.

Og modsat beskæftigelsesministeren er hun ikke i tvivl om, at det er en god ide at sætte indsatsperioden ned fra tre til to år.

»Jeg synes ikke, at der er nogen grund til, at man sidder og sukker efter et integrationsprogram af tre års varighed, hvis man faktisk kan få de mennesker ud med en målrettet indsats,« siger hun og henviser til, at mange flygtninge kommer fra lande, hvor det offentlige ikke forsøger dem.

»Så de har en forventning om, at de skal kunne klare sig selv. Og jeg synes ikke, at vi skal pakke nydanskere ind i vat og sige, at de nok har for dårlige sprogkompetencer og formelle kompetencer til at komme ind på arbejdsmarkedet, men faktisk se på de potentialer og ressourcer, som de har med,« siger integrationsordføreren.

Heller ikke Enhedslisten finder det problematisk at nedkorte perioden. Her gør politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen (Ø) opmærksom på, at integrationsperioden tilbage i 1990’erne var helt nede på halvandet år.

»Det afgørende er, at flygtningene fortsætter med at gøre brug af deres femårige ret til danskuddannelse. Der skal være luft og tid i deres liv til at fortsætte med at lære dansk, efter at de er kommet i arbejde, så deres danskkundskaber er tilstrækkelige til, at de kan klare sig ikke bare som arbejdstagere, men som aktive samfundsborgere,« siger hun.