Henrik Dahl: Vi bliver nødt til at tale om, at der findes dårlige lærere

For Liberal Alliances undervisningsordfører, Henrik Dahl, er der flere problemer med folkeskolen. Ét af de største er, at nogle lærere fagligt er for dårlige.

jhenrik dahl
Liberal Alliances undervisningsordfører, Henrik Dahl, mener, at man skal lade gode skoler få lov at udkonkurrere de dårlige skoler, så de bliver nødt til at lukke. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup/Arkiv

For Liberal Alliances undervisningsordfører, Henrik Dahl, findes der ikke én samlet gruppe af lærere i den danske folkeskole. Han kan mindst pege på to:

Den ene halvdel er dem, der er dygtige til deres arbejde, men bliver betalt for lidt. Den anden halvdel består af dem, der er dårligere til deres arbejde og bliver betalt for meget.

Før man får gjort noget ved det skel, er det svært at løse de problemer, folkeskolen står med, mener han.

»I virkeligheden bliver de dygtige lærere betalt for lidt, fordi de dårligere lærere bliver betalt for meget,« siger Henrik Dahl.

En nøglerolle

Onsdag fortalte Berlingske om en ny undersøgelse fra Deloitte og tænketanken Kraka, der viser, at danske skolelærere klarer sig dårligere end lærerne i de lande, vi normalt sammenligner os med, målt på læsning, matematik og problemløsning.

Mikael Bjørk Andersen, økonom ved Kraka og en af hovedkræfterne bag undersøgelsen, advarede om, at det kan skabe et stort problem på sigt.

»I de nordiske velfærdssamfund spiller folkeskolen en nøglerolle. Folkeskolen skal ideelt set udligne sociale forskelle og sikre, at alle kan forløse deres potentiale, så samfundet får mest muligt ud af borgerne. Det handler både om lighed og om vækst og velstand i fremtiden, og så nytter det ikke noget, at lærerkvaliteten over tid falder,« lød det fra Mikael Bjørk Andersen.

Ud over at de danske lærere klarer sig dårligere end de norske, svenske, tyske og finske i den direkte sammenligning af deres evner til at læse, regne og løse problemer, så viste undersøgelsen også, at færre af de bedste gymnasieelever i Danmark søger mod læreruddannelsen.

Bedømt lavere af svensk og norsk ekspert

Henrik Dahl er ikke overrasket over de konklusioner, Kraka og Deloitte er kommet frem til.

Han peger på, at en evaluering af læreruddannelsen sidste år viste noget tilsvarende: Da en norsk og en svensk fagekspert blev sat til at bedømme 92 udtrukne bacheloropgaver, blev 53 af dem bedømt »lavere eller markant lavere end den bedømmelse, som de havde fået ved eksamenen i Danmark«, som der står i rapporten.

Henrik Dahl, undervisningsordfører (LA)

»Skolerne fortjener virkelig en bedre beskyttelse mod nævenyttige politikere, for det lider hele skolevæsenet under.«


Samtidig påpeger Dahl, at der er stor forskel på skoleniveauet fra én kommune til den næste. For at udligne det og løfte niveauet på lærerstanden, bliver man nødt til at tale om, at der findes gode og dårlige lærere, mener Dahl.

»Men det kan godt blive svært at italesætte. Det vil støde på en hel masse modstand fra de dårlige lærere. De vil i al diskretion kæmpe med næb og kløer mod, at der bliver sat fokus på, at der findes dårligere lærere,« siger Henrik Dahl.

Onsdag sagde formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, til Berlingske, at nogle lærere kunne være bedre rustet til at undervise i landets skoler, når de er færdiguddannede.

»Der kommer rigtig mange superdygtige lærere ud i de danske folkeskoleklasser, men der kommer også nogle lærere ud i folkeskolen, som skulle have lært mere. Det er jeg ikke i tvivl om,« sagde han.

Fri konkurrence

Grundlæggende mener han, at en skole skal give færdigheder, kundskab og dannelse til sine elever. Men fordi det ikke er ligegyldigt, hvilken lærer, der står ved tavlen, er det heller ikke ligegyldigt, hvilket valg forældrene har, når de skal sende deres poder i skole.

»En af måderne, man kan løse det her på, er med konkurrence mellem skolerne. Så kan de gode skoler få lov at udkonkurrere de dårlige skoler, så de bliver nødt til at lukke. Så længe der ikke er konkurrence og så længe, der er et beskyttet monopol, får vi ikke ryddet op i de her problemer,« siger Henrik Dahl.

Som reglerne er i dag, er alle børn i kraft af deres bopæl eller opholdssted, tilknyttet en bestemt distriktsskole. Hvis forældrene ikke ønsker, at deres barn skal gå på distriktsskolen, kan de søge om plads på en anden skole. Det kan enten være i forældrenes egen kommune eller i en anden kommune.

Men barnet kan kun optages på den valgte skole, hvis der er plads, og hvis skolen har et relevant undervisningstilbud til eleven.

For Henrik Dahl mangler der dog et vigtigt aspekt i det tilbud: At alle folkeskoler er underlagt »åndssvage politikere, der vil have alt muligt på skoleskemaet«. Han efterlyser derfor større selvbestemmelse ude på skolerne, så de, ligesom friskolerne, »har en beskyttelse mod skøre politikere«.

»Skolerne fortjener virkelig en bedre beskyttelse mod nævenyttige politikere, for det lider hele skolevæsenet under. Skolen er blevet en politisk slagmark, og det har den ikke godt af. Politisk indblanding ødelægger næsten alt, og det er i den grad med til at ødelægge skolen.«