Hendes bestseller skræmmer politikerne: Maj My Humaidan nægter at være et tandhjul i regeringens maskine

Hun vendte ryggen til hverdagens ræs og fandt meningen på Ærø. Nu fremhæver politikere hendes bestseller som billedet på et ideal, der undergraver velfærdssamfundet. Selv minder Maj My Humaidan om, at mennesket er til i sin egen ret.

Maj My Humaidan vil gerne minde om, at vi som mennesker er til i vores egen ret. Rune Øe

Maj My Humaidans bog »Ærø Manifestet« lå nummer ét på boghandlernes bestsellerlister, allerede før den udkom, og blev liggende der i to uger. Hun blev interviewet af stort set alle landets medier.

Hun har været på forsiden af denne avis, hvor hun fortalte om at sige sit job op og lede efter en hverdag med mere nærvær på Ærø.