Hemmelige vindmølle-møder vækker kritik

Miljøstyrelsen og vindmøllebranchen har holdt en række møder om støjgrænser, hvor der ikke er taget referat. Politikere og ekspert kritiserer den manglende åbenhed.

Miljøstyrelsen og vindmøllebranchen har holdt mange møder - uden referater. Fold sammen
Læs mere
Foto: SØREN BIDSTRUP
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Flere politikere retter en skarp kritik af Miljøstyrelsen og vindmøllebranchen, fordi parterne tilbage i maj 2011 holdt en række hemmelige møder, skriver Jyllands-Posten.

På møderne ændrede man ad flere omgange beregninger for lavfrekvent støj på en måde, så det ikke blev sværere at stille store vindmøller op. Ingen kan se, hvad der præcis skete på møderne, fordi der findes ikke referater.

Hans Chr. Schmidt (V), tidligere miljøminister, kritiserer den manglende åbenhed.

»Der er tale om vigtigt lovforberedende arbejde, og derfor undrer det mig meget, at der ikke er taget referat af så mange møder. På den måde er det jo svært at finde ud af, hvad der er foregået,« siger han til Jyllands-Posten.

Tilsvarende kritik kommer fra Liberal Alliances Villum Christensen (LA) og Enhedslistens Per Clausen (Ø). Begge kalder fremgangsmåden uacceptabel.

Oluf Jørgensen, der er ekspert i offentlighedsloven, understreger, at der ikke er nogen tvivl om, at der burde have været referat fra de pågældende møder.