Helt nye chefer håndterede Eritrea-sag

1. august ændrede Udlændingestyrelsen organisationen. 13 dage senere blev Eritrea-missionen annonceret. Ansvaret for sagen blev placeret hos en nyudnævnt vicedirektør og en nyudnævnt kontorchef.

I Udlændingestyrelsen i Ryesgade i København blev to nye chefer udnævnt til at stå i spidsen for Eritrea-missionen, der skulle lægge grund til den omdiskuterede Eritrea-rapport. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den tidligere juridiske chef i Politiets Efterretningstjeneste (PET), Lykke Sørensen, har som helt nyt medlem af Udlændingestyrelsens direktion haft ansvaret for styrelsens stærkt omdiskuterede Eritrea-rapport.

13. august annoncerede daværende justitsminister Karen Hækkerup (S), at hun ville »sætte ind« over for stigningen i asyl-ansøgere fra Eritrea. Første skridt var at sende en særlig mission til Eritrea, og ansvaret for missionen landede hos vicedirektør Lykke Sørensen og kontorchef Jakob Dam Glynstrup. Ifølge styrelsen selv var Lykke Sørensen blot 13 dage tidligere blevet vicedirektør for styrelsens asylcenter, mens Jakob Dam Glynstrup i løbet af august blev kontorchef for styrelsens særlige kontor for landedokumentation.

Interne problemer

Lykke Sørensen begyndte 1. august i jobbet som vicedirektør i Udlændingestyrelsen med ansvar for asyl, efter at hun en længere årrække havde været juridisk chef i PET. I PET blev hun en af hovedpersonerne i voldsomme interne problemer, som blev afdækket i Ekstra Bladet.

I januar slog en »analyse af samarbejdsvanskeligheder« i PET fra konsulentfirmaet Cairos fast, at Lykke Sørensen sammen med PET-chef Jakob Scharf og administrationschef Mette Lyster Knudsen var hovedansvarlig for, at samarbejdet mellem ledelsen og de ansatte havde resulteret i samarbejdsproblemer. Blandt andet trak Politiforeningen sig ud af tjenestens interne samarbejdsudvalg.

Ifølge et portræt i Ekstra Bladet havde Lykke Sørensen indtil da i store dele af sin karriere fulgt den nu tidligere PET-chef Jakob Scharf, blandt andet i Justitsministeriets internationale kontor, hvor Jakob Scharf var kontorchef og Lykke Sørensen souschef.

Jakob Dam Glynstrup er langtfra ny i Udlændingestyrelsen, hvor han ifølge sin LinkedIn-profil har været siden 2008. Indtil 1. august i år var han kontorchef i styrelsens 4. asylkontor, hvor asylsagerne bliver behandlet.

I forbindelse med en sygemelding blev han 1. august rykket til stillingen som kontorchef i Landedokumentationskontoret. En afdeling af styrelsen, som i modsætning til styrelsens mange jurister primært er befolket af magistre. Kontoret er stedet, hvor der systematisk bliver indsamlet dokumentation, der skal være det uangribelige grundlag for sagsbehandlingen i styrelsens fire asyl-kontorer.

Afviser politisk pres

Eritrea-rapporten førte i efteråret til voldsomme interne uenigheder i Udlændingestyrelsen. I et stort interview med Berlingske forklarede den nu sygemeldte chefkonsulent Jens Weise Olesen om det dramatiske opgør i styrelsen, hvor han og kollegaen Jan Olsen ikke kunne stå inde for den måde, som Eritrea-rapporten blev udarbejdet på. De har begge fået advarsler og er sygemeldte.

I interviewet sagde Jens Weise Olesen blandt andet følgende om sin oplevelse af Jakob Dam Glynstrups håndtering af Eritrea-rapporten:

»Jeg ved godt, at jeg rører ved noget nu, som jeg ikke må. Men både under og efter missionen var det min klare opfattelse, at vores kontorchef ikke så meget fokuserede på at indsamle oplysninger, men på, hvordan oplysningerne kunne bruges asylretligt.«

Både Lykke Sørensen og Jakob Dam Glynstrup har offentligt forsvaret Eritrea-rapporten frem til tirsdag, hvor Udlændingestyrelsen efter længere tids kritik af rapporten vendte op og ned på rapportens asylretlige betydning.

I et interview med Berlingske i sidste uge afviste Jakob Dam Glynstrup, at rapporten var blevet til på baggrund af et politisk pres:

»Hverken justitsministeren eller andre i ministeriet har haft den mindste indflydelse på denne her rapport,« slog han fast.

Det har hverken været muligt for Berlingske at få en kommentar fra Jakob Dam Glynstrup eller Lykke Sørensen.

Roger Buch, forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, peger på, at de to helt nye chefer kan have været en medvirkende årsag til det usædvanlige forløb omkring Eritrea-rapporten.

»At det er to helt nye chefer, kan være en medvirkende forklaring. Vi ved ikke ud fra en objektiv standard, hvem der har ret. Men umiddelbart tænker man, at de her to gamle garvede medarbejdere har ret. Omvendt kan man jo heller ikke afvise, at det er de nye chefer og friske øjne, der har ret i det interne slagsmål. Kigger man rundt i den offentlige debat og på den kritik, der har været rejst af rapporten, så tyder meget dog på, at de to erfarne embedsmænd har ret,« siger Roger Buch.

Et spørgsmål om faglighed

Michael Gøtze, professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet, peger på, at det er meget sjældent, at embedsmænd offentligt stiller sig frem og fortæller om interne uenigheder:

»Det er i sig selv opsigtsvækkende, at en af de erfarne embedsmænd med førstehåndskendskab til turen til Eritrea stiller sig frem i Berlingske og offentligt undsiger rapporten. Det er rent juridisk en sidste udvej for embedsmænd, når de er blevet bedt om at lave noget, som de fagligt ikke kan stå inde for,« siger Michael Gøtze og tilføjer:»Sagen synes at falde ind i rækken af sager om politisering af embedsmandsarbejdet. Denne sag er interessant, fordi den handler om forholdet mellem faglighed og politik på et meget tidligt punkt i processen, nemlig benarbejdet med at skaffe baggrundsoplysninger. Hvis også selve fact-finding-delen og den helt tørre faktuelle oplysning af sagsområder sker med skelen til lyset af politiske ønsker, er der ikke meget tilbage af fagligheden.«

Eritrea-sagen. Berlingske har de seneste måneder dækket udlændingemyndighedernes håndtering af flygtninge fra Eritrea (klik på pilene eller træk i billedet):