Patrick Hesselstrøm undrer sig. I to år har han boet på Sydvej i boligområdet Helsingør Syd, og han betegner området som »stille og roligt«.

Men hans borgmester i Helsingør, Benedikte Kiær (K), har de seneste måneder arbejdet for, at hans boligområde bliver stemplet som en ghetto.

»Jeg har en datter, og jeg har ikke lyst til at sige, at hun bor i en ghetto. Der er ikke kriminalitet i området, og at vi skal stemples, fordi der f.eks. bor mange ikke-vestlige personer, virker åndssvagt,« siger Patrick Hesselstrøm, der til daglig arbejder som nedriver.

For mens de fleste borgmestre rynker på næsen af regeringens særlige ghettoliste og gør, hvad de kan, for at slippe for den, har Benedikte Kiærs tilgang været en helt anden.

Hun har nemlig gjort, hvad hun kunne, for at få et boligområde i Helsingør sat på regeringens ghettoliste.

Således har hun bedt trafik,- bygge- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) om, at boligområdet Helsingør Syd opdeles i to, og det ønske er ifølge Berlingskes oplysninger blevet imødekommet af ministeren.

Konsekvensen af opdelingen er, at den ene del af boligområdet – Nøjsomhed med vejene Nordvej og Sydvej – vil opfylde betingelserne for at være en ghetto.

Det fremgår af interne notater sendt fra Benedikte Kiær til Ole Birk Olesen, økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) samt til transport, bygnings- og boligudvalget, som Berlingske er i besiddelse af.

»Helsingør Kommune foreslår konkret, at Helsingør Syd splittes op i flere mindre enheder med det formål at sikre, at kommunens uden sammenligning mest udsatte boligområde, Nøjsomhed/Sydvej, vurderes isoleret fra de øvrige boligafdelinger,« står der i dokumenterne.

Kommunen vil gerne opdele området, så den ene del bliver betragtet som en ghetto, når regeringen opdaterer sin ghettoliste i december.

Tvangsudsmide beboere

I dag er det samlede boligområde Helsingør Syd et såkaldt udsat boligområde – regeringens stadie under ghetto – og konsekvensen af ghettoaftalen er ifølge Benedikte Kiær, at Helsingør bl.a. skal »bruge mange ressourcer på at indføre sprogprøver i 0. klasser på skoler, hvor mere end 30 procent af børnene er bosat i det udsatte boligområde«, viser dokumenterne.

Men hele boligområdet Helsingør Syd bliver kun betragtet som et socialt udsat boligområde, fordi boligblokkene Nøjsomhed lever op til flere af regeringens ghettokriterier, såsom at mange af beboere er uden for arbejdsmarkedet, en høj andel har ikke-vestlig baggrund, flere beboere er dømt for kriminalitet, mange har lavt uddannelsesniveau og lav gennemsnitlig indkomst. Alt det trækker ned i forhold til den gode udvikling, der er i resten af boligområdet, siger konstitueret borgmester Henrik Møller. Han udtaler sig på kommunens vegne, mens Benedikte Kiær er på barsel.

Ved at opdele området bliver Nøjsomhed opgraderet fra at været et socialt udsat boligområde til at være det, regeringen definerer som en ghetto, mens resten af Helsingør Syd ikke længere vil være et udsat boligområde. På den måde vil kommunen kun være nødt til at gribe ind over for de godt 1.110 borgere i Nøjsomhed i stedet for alle godt 2.200 borgerne i Helsingør Syd, siger Henrik Møller:

»Det lyder lidt omvendt, at vi vil have området på ghettolisten, så vi kan få det af ghettolisten. Men det er fordi, vi får flere redskaber til rådighed for at ændre på beboersammensætningen.«

I forbindelse med ghettoaftalen, som VLAK-regeringen indgik i maj sammen med bl.a. Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, blev der bl.a. aftalt et forbud mod at flytte ind i udsatte boligområder, hvis en borger er på kontanthjælp, ligesom det blev muligt at flytte kriminelle borgere ud af ghettoer og at opsige borgere i udsatte boligområder og ghettoer, hvis deres boliger bliver solgt.

Hvilke værktøjer, Helsingør vil benytte sig af, ligger endnu ikke fast, men Henrik Møller nævner, at tvangsflytning af borgere kan blive en af mulighederne.

»Der er brug for en bredere beboersammensætning. Der er ikke problemer med kriminalitet og den slags, men jeg håber, at vi kan få nogle mere ressourcestærke beboere ind i området,« siger Henrik Møller.

»Det her område hører til på listen«

Han afviser, at det er en spareøvelse, når kommunen kun vil have den ene del af Helsingør Syd stemplet som ghetto.

Henrik Møller, Konstitueret borgmester i Helsingør

»Det kan godt være, at det bliver en besparelse, men det er ikke det, der har været tilgangen.«

---

»Det kan godt være, at det bliver en besparelse, men det er ikke det, der har været tilgangen. Det er kun Nøjsomhed, der lever op til ghetto-kriterierne, og det virker uretfærdigt over for de andre områder, hvis det skal påvirke dem,« siger Henrik Møller.

Er du bekymret for, at det netop bliver de ressourcestærke beboere, som flytter fra området nu, fordi de ikke vil bo i en ghetto?

»Det bekymrer mig, men det, håber jeg, ikke bliver tilfældet. Vi håber, at vi hurtigt kan komme af listen igen ved at bruge regeringens værktøjer, så vi efter fire år ikke bliver et hårdt ghettoområde.«

Hvorfor kan I ikke løse problemerne, I peger på, uden at området har ghettostemplet?

»Det vil jeg ikke afvise, at vi kan, men det her område hører til på listen.«

Enhedslistens Allan Berg Mortensen i Helsingør Byråd mener, at det vil have store konsekvenser for beboerne i boligområdet, at det bliver en ghetto.

»Der er mange særlige regler for ghettoer, som, jeg ikke synes, skal ramme beboerne i Nøjsomhed og Sydvej. Det er ikke rimeligt, hvis vi med tiden bliver tvunget til at rive ned, omdanne lejligheder og flytte beboere,« siger han og peger på, at der allerede er boligsociale indsatser for området, men at de skal have tid til at virke.

Socialrådgiver vil flytte fra området

Ude i boligområdet, er det ikke kun Patrik Hesselstrøm, der undrer sig over, at hans boligområde skal være en ghetto.

Hala Kayed, beboer på Sydvej

»Hvorfor skal kommunen have særlige beføjelser over mit liv, fordi vi lige pludselig bor i en ghetto? Det virker uretfærdigt.«

---

26-årige Hala Kayed siger, at ghettostemplet er dårligt for området. Hun arbejder til daglig som socialrådgiver, men er i øjeblikket på barsel med sin datter.

»Der er ingen kriminalitet i området, og her er stille og roligt. Hvorfor skal kommunen have særlige beføjelser over mit liv, fordi vi lige pludselig bor i en ghetto? Det virker uretfærdigt,« siger hun. Hala Kayed og hendes mand er derfor aktivt begyndt at lede efter et andet sted at bo.

»Vi har begge arbejde og kan godt finde et andet sted at bo. Jeg har været glad for at bo i området, men min datter skal ikke vokse op i en ghetto, og jeg vil ikke underlægges særlige regler, blot fordi jeg bor her,« siger hun.