Helle Thorning-Schmidt vil genoplive formueskatten

For lidt over ti år siden afskaffede SR-regeringen formueskatten. Nu vil Helle Thorning-Schmidt igen have en særlig skat på meget store formuer.

Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Danskere med meget store formuer skal igen til at betale en ekstra skat. Det mener Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, der foreslår, at der indføres en ny formueskat i forbindelse med en skattereform, skriver Politiken.

- Jeg er meget optaget af, at der skal være rimelighed i skattesystemet. Så derfor synes jeg, at vi skal se på, om der er nogen af de meget, meget store formuer, som slipper for billigt, siger Helle Thorning-Schmidt.

Forslaget lanceres i samtalebogen "Den første", der udkommer på forlaget People's Press i næste uge.

Formueskatten blev ellers afskaffet af SR-regeringen i 1995. Det skete som en slags krigsskadeserstatning til de konservative, som brød med Venstre og indgik en finanslovaftale alene med regeringen.

/ritzau/