Haves: Gymnasiereform – Efterlyses: 900 millioner til efteruddannelse

Ifølge beregninger fra gymnasierne vil gymnasiereformen koste 900 millioner kroner i efteruddannelse af lærere. Forligspartierne er villige til at finde penge, men der er uenighed om, hvor meget der er brug for.

Skal den nye gymnasiereform blive en succes, er der brug for 900 millioner kroner til efteruddannelse af lærerne, viser beregninger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Stricker

Hvis den kommende gymnasiereform skal blive en succes, kræver det, at der sættes ind med massiv efteruddannelse af landets gymnasielærere – og det kan godt blive en dyr omgang.

Regeringen har i sit reformudspil lagt op til store ændringer af gymnasiet, og de to foreninger Danske Gymnasier og Danske Erhvervsskoler og -gymnasier har derfor regnet på, hvad det vil kræve af opkvalificering af lærerne, hvis de skal være rustet til at håndtere ændringerne.

Resultat: Gymnasiereformen vil koste 900 millioner kroner i efteruddannelse.

Regeringen lægger blandt andet op til, at matematikfaget skal nytænkes, ligesom der skal indføres nye prøveformer og være mere fokus på innovation og digitalisering i undervisningen. Og det vil altså ifølge de to organisationer, der repræsenterer landets gymnasierektorer, kræve, at lærerne sendes på en hel del kurser over de kommende år, når reformen skal implementeres.

»Hvis man har en ambition om at give gymnasiet et løft og blandt andet lave nye mål for almen dannelse og nytænke matematik, er det helt afgørende, at lærerne får et kompetenceløft, og at de får tid til at sætte sig ind i tingene,« siger formand for Danske Gymnasier Anne-Birgitte Rasmussen.

Da det gik galt i 2005

Spørger man Anne Birgitte-Rasmussen, om det virkelig er nødvendigt med efteruddannelse for 900 millioner kroner, peger hun på den seneste gymnasiereform fra 2005 som et eksempel på, hvordan det kan gå galt, hvis der ikke tænkes i opkvalificering af de lærere, der skal gøre reformen til virkelighed på landets gymnasier.

Her blev der ganske vist frigjort midler til efteruddannelse gennem en omlægning af elevernes skriftlige arbejde, men de var begrænsede, og en rapport fra Rambøll konkluderede i 2008, at pengene sjældent blev brugt til efteruddannelse af lærerne.

»Jeg tror, det er en af grundene til, at eksempelvis AT (almen studieforberedelse, red.) aldrig kom til at fungere optimalt. Det er man nødt til at lære af, hvis den her reform skal blive en succes,« siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Beregningerne fra de to foreninger skal ses som et estimat, da indholdet af den færdige gymnasiereform endnu ikke kendes. Den ventes at falde på plads inden længe.

»En ordentlig tur«

Danske Gymnasier repræsenterer de 10.000 lærere på STX og HF, og udgifterne er både udregnet med et højt estimat på 815 millioner kroner og et lavt estimat på 629 millioner kroner – afhængig af størrelsen på eventuelle kursusgebyrer. Tager man gennemsnittet af de to estimater, er resultatet 722 millioner kroner til efteruddannelse i perioden 2017-2020.

Danske Erhvervsskoler og -gymnasier, der repræsenterer lærerne på HHX og HTX, regner med udgifter til efteruddannelse på 245 millioner kroner i samme periode – her er dog også medregnet enkelte udgifter til flere lokaler og oprettelse af flere små hold. Dermed ender den samlede regning på lige over 900 millioner kroner.

Direktør for Danske Erhvervsskoler og -gymnasier Lars Kunov understreger ligeledes, at »når gymnasierne skal have en ordentlig tur, som der er lagt op til med reformen, skal lærerne også klædes ordentligt på til det«.

Men i en tid hvor det økonomiske råderum er begrænset, og hele den offentlige sektor må holde for, er det så rimeligt at kræve efteruddannelse for 900 millioner kroner?

»Vi kører med en ekstremt stram økonomi for at sige det pænt. Med de massive besparelser vi bliver ramt af på gymnasieområdet, er vi nødt til at få noget hjælp til det her,« siger Lars Kunov.

Med finansloven for 2016 blev det vedtaget, at gymnasierne skal underlægges det såkaldte omprioriteringsbidrag, hvilket betyder, at de skal skære to procent af budgetterne hvert år i perioden 2016-2019. Næste år bliver de særligt hårdt ramt, fordi de oveni skal spare 3,5 procent, der går til reformen af erhvervsuddannelserne.

Reform rammer oveni besparelser

Berlingske har sendt beregningerne til professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, og han konkluderer, at der er tale om et »meget reelt regnestykke«.

»Det virker ikke som forargende lang tid, at gymnasierne eksempelvis lægger op til at sende matematiklærerne på fem kursusdage over de kommende år, for at de kan blive opkvalificeret til det nye matematikfag. Det skal i princippet ses som en investering,« siger han.

Per Nikolaj Bukh understreger dog, at det kan se lidt skævt ud, at gymnasierne beder om penge til efteruddannelse, når de under ét har en relativt stor egenkapital og genererer overskud stort set hvert år.

»Men lige præcis i denne situation, hvor man kombinerer en reform med, at gymnasierne bliver ramt af omprioriteringsbidraget, kunne der godt være gode argumenter for, at politikerne viser lidt velvillighed,« siger han.

Ifølge Per Nikolaj Bukh kan en løsning være at føre de to procent, gymnasierne skal spare i 2017 som følge af omprioriteringsbidraget, tilbage til dem igen fordelt over en årrække.

R: Find alle 900 millioner

I disse dage mødes politikerne til den sidste runde forhandlingsmøder hos undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V), og økonomien er blandt andet på bordet.

De Radikales undervisningsordfører, Lotte Rod, har på baggrund af tallene fra de to gymnasieforeninger selv regnet økonomien igennem, og hun har derfor et krav med til forhandlingsbordet om, at alle de 900 millioner kroner skal findes.

»Vi er nødt til at komme væk fra, at politikerne bare tror, at man kan vedtage reformer, uden at det koster noget. Det giver jo ikke ret meget mening, at regeringen eksempelvis skriver i sit udspil, at matematikfaget skal udvikles og løftes, når der samtidig bliver skåret så massivt på gymnasiernes budgetter. Det gør det jo meget svært at få tingene til at fungere ude i virkeligheden,« siger hun.

Er det realistisk at gå ind til forhandlingerne og kræve, at alle pengene findes?

»Det ved vi ikke endnu. Men det er det mest realistiske bud på, hvad det koster rent faktisk at gøre reformen til en succes, og derfor tager jeg det med til forhandlingerne,« siger Lotte Rod.

Hvor skal pengene så ifølge de Radikale findes henne?

»Vi så jo helst, at regeringen rullede omprioriteringsbidraget tilbage. Det er regeringen, der har valgt at skære på gymnasierne, og derfor må den også stille sig i spidsen for at finde pengene til efteruddannelse,« siger Lotte Rod.

V vil ikke sætte beløb på

Under præsentationen af regeringens udspil lagde Ellen Trane Nørby ikke op til, at der skulle postes flere penge i gymnasierne i forbindelse med reformen:

»Vi er af den overbevisning, at de elementer, vi nu styrker, og de elementer, vi tager ud, går op sådan plus-minus,« lød det fra ministeren.

Undervisningsordfører Anni Matthiesen (V) understreger dog, at Venstre er parat til at afsætte midler til efteruddannelse af lærerne.

»Men vi vil simpelthen ikke sætte et beløb på, så længe vi stadigvæk sidder ved forhandlingsbordet,« siger hun.

Vil I være villige til at finde et beløb i nærheden af de 900 millioner kroner, gymnasierne selv har regnet sig frem til, at de har brug for?

»Reformen er jo ikke færdig endnu, og vi kan ikke tale økonomi og penge til blandt andet efteruddannelse, før alle dele er på plads,« siger Anni Matthiesen.

På spørgsmålet om, hvorvidt regeringen er klar til at kigge på omprioriteringsbidraget, som de Radikale har udpeget som et led i finansieringen, lyder svaret fra Anni Matthiesen, at det for Venstre »ikke er en mulighed at tale omprioriteringsbidrag i denne forbindelse«.

SF klar til at finde »mange penge«

Hos Socialdemokraterne understreger undervisningsordfører Annette Lind, at der »selvfølgelig skal findes penge til efteruddannelse«, men heller ikke hun vil fastsætte et beløb, mens forhandlingerne stadig står på.

SFs undervisningsordfører, Jacob Mark, vil gerne være med til at finde »mange penge« til efteruddannelse, men han erkender, at det nok ikke er realistisk at nå op på 900 millioner kroner.

»Vi kommer til at kræve alt, hvad vi kan, men det er ikke til at vide, hvordan det ender,« siger han.

I har også peget på, at omprioriteringsbidraget skal rulles tilbage, men det er regeringen tilsyneladende ikke villig til. Hvor skal pengene så findes?

»Jeg ved godt, at regeringen ikke vil finde pengene på finansloven, men det er nu engang sådan, man gør på Christiansborg, at når der skal findes nogle ekstraordinære midler til nogle ekstraordinære indsatser, så finder man dem på finansloven. Og det her er ekstraordinært. Så hvis regeringen har bare lidt ambitioner på uddannelsessektorens vegne, så sætter den jo også nogle penge af på den kommende finanslov,« siger Jacob Mark.