Hastighedsgrænsen for lastbiler skal øges

Blå blok vil give lastbilchauffører lov til at trykke hårdere på speederen. Rigspolitiet, DTU og Rådet for Sikker Trafik er nervøse for trafiksikkerheden.

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) vil fremme mobiliteten og sikre bedre vilkår for transporterhvervet. Lastbiler og vogntog skal kunne køre hurtigere på visse strækninger. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Fremover vil man kunne mærke et lidt større vindsus, når lastbiler drøner forbi.

I hvert fald hvis det står til transportminister Ole Birk Olesen (LA), der sammen med regeringen og DF vil øge lastbilers hastighedsgrænse.

Lastbiler og tunge samt lette vogntog, som er lastbiler med en ekstra vogn spændt bagpå, skal kunne køre 80 kilometer i timen i stedet for 70 på veje uden for tættere bebygget område og på motortrafikveje.

Hurtigere transport vil være med til at understøtte væksten i erhvervslivet, lyder det i forslaget.

Derudover vil ens hastighed mellem lastbiler og vogntog være til gavn for trafiksikkerheden, da det mindsker antallet af farlige overhalinger.

Rådet for Sikker Trafik anerkender, at farlige overhalinger kan mindskes. Men ulemperne ved forslaget vejer tungest, mener direktør Mogens Kjærgaard Møller.

- Det er vores vurdering, at lovforslaget samlet set vil have en negativ effekt på trafiksikkerheden, siger han.

DTU Transport er også ude med riven og skriver på første linje i sit høringssvar, at "det gentagne gange er slået fast, at hastighed har en afgørende betydning for færdselssikkerheden".

Rigspolitiet hæfter sig ved, at lastbilers fart ofte ligger på 90 kilometer i timen på strækninger, hvor grænsen ellers er 80.

Vejdirektoratet har vurderet, at den erhvervsøkonomiske gevinst ved forslaget vil være i omegnen af 560 millioner kroner årligt.

Det vil være "klædeligt", hvis man i forslaget også kiggede på, hvad flere ulykker koster, mener Kjærgaard Møller.

- Forestiller man sig, at man får et øget antal dræbte og tilskadekomne, så påvirkes samfundsøkonomien selvfølgelig i negativ retning, siger han.

Ifølge Rådet for Sikker Trafik er den årlige omkostning for dræbte og tilskadekomne, der optræder i registrerede uheld, i omegnen af 17 milliarder kroner.

Lovforslaget skal behandles første gang torsdag. Det forventes, at det kan træde i kraft i januar 2020, hvis der kan skaffes flertal.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra transportministeren.

/ritzau/