Har politiserende embedsmænd fældet endnu en minister?

Ved at lukke af, snøre til og udvide det lukkede rum, så går man uden om det virkelige problem. Nemlig at den neutrale danske embedsmand er døende.

Hvad der har fået embedsværket til øjensynligt at forsinke offentliggørelsen af oplysningerne, og hvorfor Friis Bach i al hast skulle afbryde sit Israel-besøg, kan man indtil videre kun gætte på, skriver politik redaktør Bent Winther. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft

Den danske embedsmand har det skidt. Ikke at han eller hun ikke er dygtig, veluddannet og har forstand på sit fagområde. Men der er noget galt. Gang på gang bliver Slotsholmens anonyme jakkesæt rullet ind i sager, som afslører, at de går over stregen, er ved at undergå en forvandling og i dag ofte er mere politikere end embedsmænd.

I sagen om udviklingsminister Christian Friis Bachs afgang tyder meget på, at en eller flere embedsmænd i Udenrigsministeriet har tilbageholdt oplysningen om, at GGGIs bestyrelse og dermed Christian Friis Bach og den danske regering var orienteret om organisationens generøse rejseregler, allerede inden Lars Løkke Rasmussen blev formand. Udviklingsministeren har flere gange over for Folketinget og pressen hævdet det modsatte. En alvorlig fejl i en højspændt sag, som en intern undersøgelse nu er i gang med at udrede.

Hvad der har fået embedsværket til øjensynligt at forsinke offentliggørelsen af oplysningerne, og hvorfor Friis Bach i hul og hast skulle afbryde sit Israel-besøg, kan man indtil videre kun gætte på. Men nærliggende er det, at nogen i ministeriet har villet beskytte ministeren, regeringen, valgkampen. Hvem ved? Andre hensyn end de rent saglige har givetvis spillet ind.

Politiserende embedsmænd har været i fokus i mindst tre store skandalesager i de senere år. Sagen om de statsløse, som ikke fik statsborgerskab, skattesagen om behandlingen af Helle Thorning-Schmidts mands skattesag, og sagen om forsvarets arabiske oversættelse af den såkaldte jægerbog. Andre sager med samme tema handler om Beskæftigelsesministeriets skøn over antallet af udfaldstruede fra dagpengesystemet, som trak ud til efter, at Finanslovsforliget sidste år var faldet på plads, og om Transportministeriets embedsmænd, som forsøgte at overrule eksperterne i Trængsels­kommissionen.

Det interessante er, at de embedsmænd som enten på foranledning af deres minister eller på eget initiativ begynder at politisere, ofte ender med at bringe deres minister i fedtefadet. Og ofte hænger det sammen med, at grænserne mellem, hvornår embedsværket fungerer som neutral sagsbehandler og som politisk rådgiver og støtte for ministeren, er mere flydende, end godt er. I dag er politisk tæft en højt skattet kvalifikation hos nyansatte fuld­mægtige.

Myten om de neutrale embedsmænd

Den voksende gråzone er netop baggrunden for, at kravet om politisk udpegede embedsmænd: junior­ministre, viceministre og kabinetter omkring ministrene, er taget til. Et nyt system vil sætte klare rammer for, hvem i departementet, der er politiske rådgivere for ministeren, og hvem der ikke er. Systemet kendes fra en række andre lande. Men den danske embedsstand ser rødt, hver gang emnet kommer på banen, fordi det naturligt betyder, at departementschefen og hans folk mister indflydelse, når en flok politisk udpegede »lakajer« rykker ind som ministerens nærmeste. Så politterne og scient. polerne står vagt om et system, som bliver sværere og sværere at forsvare: »Det neutrale danske embedsværk« er på vej til at blive en myte, og derfor går det galt den ene gang efter den anden.

Det mest alarmerende er den måde, hvorpå den nuværende regering har valgt at reagere på det tiltagende miskmask af neutralitet og politisk farvet rådgivning. Man vil etablere et mere »fortroligt rum«. Med den nye offentlighedslov har pressen og andre fået indskrænket indsigten i papirer, som tilgår ministeren, hvis de blot får gummistemplet ministerbetjening. Den vigtigste begrundelse for den lovændring er, at embedsmændene ikke vil kigges i kortene og risikere at blive taget i at politisere. Dernæst reagerede en række topministre med statsminister Helle Thorning-Schmidt og finansminister Bjarne Corydon i spidsen over for Rigsrevisionen. Her vil embedsmændene heller ikke kigges i kortene. Men ved at lukke af, snøre til og udvide det lukkede rum, så går man uden om det virkelige problem. Nemlig at den neutrale danske embedsmand er døende.